1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København

Børnehuset 8TALLET

Naturnysgerrig børnehavepædagog med sprogkoordinatorfunktion til Børnehuset 8TALLET i Ørestad

Fuldtid

Permanent

Richard Mortensens Vej 77, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2596377
|
Indrykket for 13 dage siden

Vil du være en del af en børnehave, hvor vi elsker at få jord under neglene og være ude med vores børn i al slags vejr? Vi leder lige nu efter en pædagog, som har fagligheden i orden og ikke er bange for at tage pædagogisk ansvar. Du bliver en del af et fagligt fællesskab med rig mulighed for sparring og et hus med to pædagogiske ledere. Drømmer du også om at arbejde med natur og udeliv som pædagogisk metode? Så er det lige dig, vi leder efter. 

Vi søger en sprogkoordinator med erfaring. Du får en særlig rolle i vores arbejde med udvikling af sprogmiljøet i vores børnehave i samarbejde med sprogkoordinatoren fra vuggestuen. Hvis du derudover drømmer om at arbejde med natur og udeliv som pædagogisk metode, så er det lige dig, vi leder efter. 

Det bliver din opgave sammen med kollegaer og de pædagogiske ledere, at fortsætte med at styrke arbejdet med sprog og sprogvurderinger. Du vil derudover få rig mulighed for at bidrage med andre spændende tiltag, der kan styrker sprogarbejdet i vores børnehave. Fra første dag bliver du en del af et fagligt stærkt sprogfællesskab.

I 8TALLET samarbejder du med sprogkoordinatoren fra vuggestuen og i klyngen indgår du i et sprognetværk med mange begejstrede sprogkoordinatorer. Du støttes og kompetenceudvikles også gennem sprognetværk med skolerne og biblioteket i Ørestad, samt vores tale-hørelærer. Du er tilknyttet en fast stue i børnehaven, men har hver anden uge tid til sparring med kollegaer og understøttelse af sprogarbejdet i øvrigt. Alt sammen foregår selvfølgelig i tæt samarbejde med de pædagogiske ledere. 

Børnehuset 8TALLET er en profil institution
Vi betragter naturen som verdens bedste lærings- og oplevelsesrum, som vi aktivt sætter i spil hver dag. Kalvebod Fælled og Naturcenter Vestamager ligger i vores baghave, og derfor kan vi hurtigt bevæge os fra byens liv og ud i naturens mangfoldighed med bålmad, løb op ad bakker, insektjagt og meget mere. Vi mener, at en vigtig del af at lære børnene om naturen også er at lære børnene at passe på naturen. Derfor er bæredygtighed en vigtig del af vores grund-DNA.

Vi deltager i den nationale affaldsindsamling hvert forår, vi affaldssorterer i hverdagen og laver årlige genbrugsprojekter. Vi er igennem Grønne Spire blevet certificeret med det Grønne Flag. Derudover er vi i gang med at blive friluftscertificeret gennem et samarbejde med Skovskolen og Metropol, og det forløb bliver du også en del af.

Har du lyst til at være i et hus, hvor du sammen med børnene dagligt kan være nysgerrig og omsorgsfuld overfor naturens levende skabninger? Eller er du mere optaget af at gå ud i naturen sammen med børnene med rygsækken fuld af værktøjer til mødet med den vilde natur? Hvem er du sammen med os?

Vi lykkes sammen, hvis du

  • kan arbejde med de pædagogiske læreplanstemaer med udgangspunkt i natur og udeliv
  • ikke er bange for at være nytænkende og forstår at udvikling sker i fællesskab med andre
  • tør være undersøgende, nysgerrig og undrende sammen med børn og kollegaer i naturen
  • er god til relations arbejde med børn og forældre
  • kan arbejde struktureret

Vi kan tilbyde et børnehus,

  • der er i udvikling, hvor vi vil hinanden og fremtiden og hvor vi har visioner for pædagogik, natur og udeliv
  • hvor der er plads til at være på en pædagogisk øvebane og løbende justere
  • hvor vi har skønne fysiske rammer og med Kalvebod Fælled som nærmeste nabo
  • med et godt fagligt klyngefællesskab
  • der har et tæt og godt fællesskab med børnenes forældre

I din hverdag vil det være muligt at få sparring fra børnehavens teamkoordinator for pædagogik, og vuggestuens sprogkoordinator. Derudover vil 8TALLETS ledelsesteam, som består af to pædagogiske ledere, være klar til at sparre og understøtte den fælles retning. Den ene pædagogiske leder har særligt fokus på vores børnesager og på at give personalet sparring omkring børn i udsatte positioner og den anden har særligt fokus på Pædagogisk faglig Udviklingsplan.

Om Børnehuset 8TALLET
Vores institution er på Pædagogisk faglig Udviklingsplan. Dette betyder at vi er i en spændende og udviklende pædagogisk arbejdsproces, hvor vi har fokus på det helt praksisnære, som struktur og rutiner, kommunikation og relationer i vores hverdag. 

Vi arbejder blandt andet med feedback kultur, relationsdannelse, spejling, vi har fokus på legestationer i det relationelle arbejde, forpligtende arbejdsfællesskaber og meget mere. 

I forlængelse af Pædagogiske Udviklingsplan er vi også på Struktur plan. Dette er et initiativ som køres af LFS (Landsforeningen for socialpædagoger). Kort fortalt er det et initiativ, som er personalebåret, hvilket betyder at medarbejderne selv er med til at skabe struktur og rutiner, ud fra, hvad er et godt børneliv?

Der er ledelse tilstede hver dag i huset for at støtte op omkring arbejdet og være vejledende i processen. Vi har to teamkoordinatorer for pædagogik og en pædagog med ledelse, som koordinerer projekter og er med til at kvalificere den pædagogiske planlægning. 

Hvis du finder det spændende at være i pædagogiske processer sammen med dine kollegaer, hvor I sammen er i gang med at bygge et solidt og bærbart pædagogisk fundament for både børn og voksne, så skal du melde dig ind på holdet. Du får gode muligheder for at være med til at skabe 'Det gode børneliv' i Børnehuset 8TALLET.

Vi åbnede i 2010 i stueetagen i boligbyggeriet 8TALLET med udsigt over Kalvebod Fælled og Naturcenter Vestamager og med fem minutters gang til Vestamager Metro. 

Vi er normeret til 60 vuggestuebørn og 88 børnehavebørn fordelt på fem vuggestuegrupper og to børnehaveteams.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen og med start den 1. juli eller 1. august eller snarest muligt.

Løn er i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget du tjener som uddannet pædagog i Københavns Kommune.

Yderligere oplysninger
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen eller om Børnehuset 8TALLET, er du meget velkommen til at ringe til pædagogisk leder Astrid B Rasmussen på 2165 5206 eller Charlotte Rasmussen på 6162 2296 for en snak og evt. en rundvisning, før du søger.

Du kan læse mere om os på: https://8-tallet-kk.aula.dk/

Vi glæder os til at læse din ansøgning og vi holder samtaler løbende.

Søg via linket senest onsdag den 29. maj 2024

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
København
Pædagog
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
København
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Charlottehaven

    Vuggestuen Charlottehaven søger en pædagog

    Deltid

    Gammel Kalkbrænderi Vej 45, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vuggestuen Charlottehaven søger en pædagog til pædagogvuggestuegruppe med fire voksne. Charlottehaven er en vuggestue normeret til 72 børn fordelt på seks stuer, til hver stue er der tilknyttet minimu... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Kapelvej 47, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Har du kendskab til skolefraværsproblematikker, viden om skoleverdenen og er god til at samarbejde? Så er du måske vores nye skolefamiliekonsulent. Borgercenter Børn og Unge Nørrebro-Bispebjerg er en ... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Barnets Hus

    Fuldtid

    Amerikavej 15, 1756 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vil du udvikle børn gennem bevægelse, rytmik og leg? Så er Barnets Hus på Amerikavej lige noget for dig. Lige nu søger vi en pædagog mellem 34 og 37 timer ugentligt. Og vores pædagogiske og fagligt ko... Læs mere
    Barnets Hus
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Absalonsgade 10, 1658 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Har du visionerne og lysten til at være med til at skabe de bedste rammer og udviklingsmuligheder for vores børn? Så er det dig, vi søger som kollega til at understøtte det gode børneliv hos os Vi søg... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
Søg efter andre job