1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Tårnby

Tårnby Kommune

Nyoprettet stilling som pædagogisk afdelingsleder til Løjtegårdsskolen

Fuldtid

Permanent

Løjtegårdsvej 36, 2770 Kastrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2590034
|
Indrykket for 20 dage siden

Drømmer du om at udfolde dit lederpotentiale, og brænder du for at støtte op om at udvikle folkeskolen?

Løjtegårdsskolen søger en nærværende og initiativrig pædagogisk afdelingsleder for skolens mellemtrin og vores gruppeordning, som med engagement, faglighed og indlevelse vil understøtte en meningsfuld hverdag for såvel elever som medarbejdere.

Løjtegårdsskolen, som er beliggende tæt på by, vand og natur, rummer 780 elever og 100 medarbejdere, og vi er et hus med masser af aktivitet og energi, en del af Tårnby kommunes grønne bælte, hvorfor vi i vores hverdag er optagede af at være en grøn og bæredygtig skole.

I Løjtegårdsskolens ledelsesteam, som inkluderer skoleleder, viceskole- og udskolingsleder, område- og indskolingsleder, administrativ afdelingsleder og teknisk serviceleder, vil du være med til at forme og koordinere skolens daglige drift og pædagogiske udvikling.

På Løjtegårdsskolen er alle en del af et professionelt læringsfællesskab, hvor vi med nysgerrighed og lyst til udvikling afsøger nye potentialer og veje at gå.
Vi er samtidig en skole, som værner om vores traditioner og værdier, og vi sondrer derfor bevidst mellem det vante og det nye. Her er det især elevens stemme, vi sætter i spil, og vi har organisatoriske rammer, som giver os fleksibilitet i og mulighed for at skabe gode processer og dialoger blandt både elever og medarbejdere.

Løjtegårdsskolens fokus i indeværende skoleår er elevtrivsel, elevens stemme, stærke børnefællesskaber, variation i undervisningen og udvikling af det gode læringsmiljø.

Stillingen som pædagogisk afdelingsleder på mellemtrinnet er ny, og du skal derfor være med til at udvikle dine arbejdsopgaver, hvor du bl.a. har ansvaret for at lede 4.–6. årgang og vores gruppeordning samt tilknyttede opgaver som årgangsteammøder, elev- og forældresamtaler, medarbejderudviklingssamtaler samt pædagogisk og faglig udvikling.
Herudover forventes det, at du samarbejder med distriktets klub.

Vi forventer, at du

  • Har en relevant uddannelse som folkeskolelærer samt relevant lederuddannelse som diplom i ledelse eller er indstillet på at påbegynde diplomuddannelse ifm. din ansættelse.
  • Kommunikerer tydeligt og ordentligt, både skriftligt og mundtligt.
  • Er nærværende og opbygger tillid og respekt i samarbejdet med elever, medarbejdere, forældre og andre samarbejdspartnere.
  • Har god relationskompetence og er autentisk i din lederrolle.
  • Arbejder struktureret og dokumenterer effektivt.
  • Bidrager positivt til det kollegiale fællesskab.
  • Er fleksibel ift. at løse og løfte de opgaver, en folkeskole under kontinuerlig forandring og udvikling kalder på.
  • Er engageret i at styrke skolens eksisterende kultur og arbejdsmiljø.
  • Kan jonglere det daglige ledelsesansvar med positivitet og plads til uforudsete udfordringer.

Hvis du ønsker at lære Løjtegårdsskolen bedre at kende, kan du læse mere om os på www.lg.aula.dk, hvor du også kan møde vores elevråd i en lille video. Derudover ser vi gerne, at du besøger os forud for din ansøgning, og du er derfor meget velkommen til at kontakte os på tlf.nr. 32 50 75 03 for nærmere aftale.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Ansøgningsfristen er d. 26.5.2024 kl.23.59, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d.3.juni 2024 i tidsrummet 14.00-18.00.

Ansøgning

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingsleder
Tårnby
Afdelingsleder
Hovedstaden
Ledelse
Tårnby
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Tårnby Kommune

    Afdelingsleder søges til UngTårnby

    Fuldtid

    Løjtegårdsvej 167, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Vestre Bygade 31, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Gammel Skovvej 10, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Fuldtid

    Kirstinehøj 60, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Få nye udfordringer i en stor virksomhed med et stærkt fællesskab. Drømmer du om at arbejde i en butik, hvor fællesskab og samarbejde kommer i første række? Så lad drømmen gå i opfyldelse ved at blive... Læs mere
    Harald Nyborg A/S

    Fuldtid

    Kamerunvej 35, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job