Vil du gøre brug af din ambulancefaglige viden og kombinere dit arbejde mellem operativ tjeneste samtidig med at du underviser, faciliterer, superviserer og udvikler i uddannelsesmæssige aktiviteter hos Kvalitet, udvikling, uddannelse og beredskab (KUU).
Det præhospitale arbejde er i rivende udvikling, opgaverne er mange og vi har brug for dig!
Er du en person som kan lide at vejlede, undervise, facilitere og udvikle uddannelse af regionens præhospitale personale?
Vi søger en operativ underviser til vores team, i KUU.
Som operativ underviser bliver du udfordret med undervisning, uddannelsesplanlægning, kvalitetsarbejde og sikring af den høje faglige standard der følger med jobbet som præhospitalt personale i Region Sjælland.
Vi ønsker, at du arbejder med en fordelingsnøgle som består af 40% operativ tjeneste i Ambulance Sjælland og 60% af din arbejdstid i KUU.
I KUU planlægges arbejdet i hverdage og indenfor almindelig arbejdstid, mens den operative tjeneste planlægges i samarbejde med Præhospitalt Centers afdeling for Drift og Planlægning.
Jobbet:
Du vil indgå i et team af operative undervisere og instruktører, samt udviklingskonsulenter. Vi arbejder tæt sammen og løser en bred vifte af opgaver med fokus på kompetenceudvikling og sikring af kvalitet.
Vores undervisningsopgave er stor og vi arbejder både med prægraduate, postgraduate og udvikling af undervisning og evaluering, hvilket gør at jobbet er meget alsidigt og vi sætter en ære i, at udvikle hinanden og vores fag.
Din profil:
Du skal have en gyldig autorisation og minimum 3 års erfaring som ambulancebehandler, og du kan være ambulancebehandler med særlig kompetence (Paramediciner)
Det vægtes positivt hvis du har undervisningserfaring og har arbejdet som instruktør eller ansvarlig for elever og andre under uddannelse.
Vi ønsker os at du:
Vi forventer du kan anvende IT, heriblandt MS Office på brugerniveau.
Vi tilbyder dig:
Løn jf. lokalaftale for operative undervisere indgået mellem Præhospitalt Center og FOA – fag og arbejde.
Der er ansøgningsfrist d. 12/6-2024 og der afholdes løbende samtaler.
Du kan se en faktaboks for det præhospitale uddannelsesområde i Region Sjælland her:
Fakta om præhospital uddannelse (canva.com)
Bliv en del af noget større
Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Udvikling og Uddannelse; Administrationen samt den præhospitale forskningsenhed.
Når du arbejder i Præhospitalt Center, indgår du i et team af dygtige og passionerede kolleger. Du får en hverdag, hvor flere forskellige fagligheder arbejder for et stærkt regionalt akutberedskab – heriblandt læger, sygeplejersker, ambulancefolk og patienttransport-reddere, dispatchere samt befordringsservice. Sammen skaber vi et godt, udviklende og uformelt arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og psykologisk tryghed.
Vores vigtigste opgave er at sikre Region Sjælland professionel præhospital kvalitet inden for akutberedskab, befordring og uddannelse – i et innovativt og anerkendende perspektiv med borgeren i centrum.
Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver. Tag gerne et kig på vores Facebook- og LinkedIn-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir