1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København
UDLØBET

Æblehaven

Pædagog med teamkoordinatorfunktion til Æblehaven

Fuldtid

Permanent

Svendborggade 1, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2592936
|
Indrykket for 15 dage siden

Æblehaven søger en uddannet pædagog, der samtidig skal fungere som teamkoordinator.

Vi er en lille hyggelig vuggestue normeret til 62 børn fordelt på fem stuer. Stuerne er fordelt i to afdelinger på samme matrikel og har hver deres legeplads. Vi har en sund økonomi og bruger alt, hvad vi kan på varme hænder. Dvs. at vi fx. bruger studerende ud over normeringen og også har to fastansatte ”flyvere”, så hver afdeling har en fastansat, der hjælper til på alle stuer.

Vi ligger fem minutters gang fra metroen og er let tilgængelige med det offentlige.

Æblehavens bygning er arkitekttegnet, men om det er en flot bygning har delte meninger.

Det er en ældre bygning, som også huser Socialforvaltningen med et krisecenter, hvor vi fra tid til anden modtager børn fra. Vi har fået totalindrettet alle stuerne i løbet af de sidste tre år, så selv om bygningen er grim, er vi (næsten) top-moderne.

Vi har el-ladcykler til de længere ture, mulighed for arbejdstøj, og derudover har vi en dejlig personalestue, hvor der er god plads til en sludder med kollegerne eller massage i vores massagestol. Og så har vi kageordning.

Vi er et stærkt hold med masser af grin, smil og nærvær med børnene.

Vores forventninger til dig

  • Du finder tryghed i rollen som uddannet pædagog, hvor det forventes, at du er en rollemodel i forhold til kolleger uden uddannelse
  • Du har masser af power og elsker arbejdet med små børn, som kan se børns behov og tilsidesætte dine egne
  • Du er ikke bange for at være nysgerrig og stille dig undrende over for din kollegas praksis
  • Du kan være helt nede på gulvet, lege og være skør sammen med børnene, og du gør dit ypperste for at få børnene til at le og grine
  • Du ser vigtigheden i at følge en struktureret hverdag med tydelige rammer for børnene
  • Du trives med at arbejde selvstændigt med en lille gruppe børn
  • Du formår at være positiv – også i travle perioder
  • Du byder ind i vedligeholdelse af det gode arbejdsmiljø

Rollen som faglig koordinator
Koordinatorrollen indebærer, at man er tovholder ift. pædagogiske tiltag og pædagogisk udvikling. Derfor er det altafgørende, at du tør gå forrest i forhold til pædagogisk udvikling – med respekt for Æblehavens kultur.

Som teamkoordinator har man høj grad af medansvar for at implementere pædagogiske tiltag og videreudvikle pædagogikken samt at være instruerende ift. den øvrige personalegruppe. Du skal f.eks. kunne hjælpe personalet med at udarbejde handleplaner ift. pædagogisk udvikling og facilitere og fastholde disse.

Du skal være i en afdeling, hvor der er to stuer – hvor personalet har været i Æblehaven i alt fra 1-9 år. Der er p.t. en uddannet pædagog på hver stue, og du vil blive den 3. pædagog i afdelingen.

Vi tilbyder

  • Mulighed for en 4-dages arbejdsuge, hvis man har mod på at arbejde fire lange dage.
  • Intro-uge; din første uge hos os er altid ud over normeringen. Vi sætter vikar på, så du stille og roligt kan lære os at kende.
  • Strukturerede voksne, hvor vi regner med hinanden.
  • Vi har et fælles børnesyn (Pär Nygrens omsorgsteori), hvor vi altid ser på det enkelte barns behov for omsorg, inden vi stiller krav til udvikling og opdragelse. Du vil blive sat ind i vores teoretiske tilgang.
  • En helt fast grundstruktur i huset – men altid med mulighed for forandringer.
  • Ugentlige stuemøder til planlægning.
  • Ugentlige fællesmøder med bl.a. evaluering, snak om børn samt planlægning af aktiviteter på tværs.
  • 10 personalemøder om året, hvoraf der på hvert 2. møde er afsat tid til stuemøde.

Ansættelsesforhold
Vores åbningstid er mandag-fredag kl. 07.00-17.00, og vi forventer, at du både kan åbne og lukke. Vores fredag kører i 3-ugers rul.

Opstart den 1. juni 2024 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Hvis du ønsker mere information, er du velkommen til at se på vores hjemmeside og evt. vores facebookside eller ring til pædagogisk leder Jannie Møller på 2033 6442 og kom gerne forbi til en kop kaffe.

Se evt. vores lille film https://aeblehaven-kk.aula.dk/vi-soeger-en-ny-paedagog

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. Vi ser frem til at høre fra dig.

Søg via linket senest torsdag den 16. maj 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
København
Pædagog
Hovedstaden
Teamkoordinator
København
Teamkoordinator
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    BBU Nørrebro-Bispebjerg - Kontaktperson og Forebyggelse

    Teamleder for kontaktpersonerne i Borgercenter Børn og Unge Nørrebro-Bispebjerg

    Fuldtid

    Kapelvej 47, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Borgercenter Børn og Unge Nørrebro-Bispebjerg (BBU NB) søger en teamleder til vores gruppe af kontaktpersoner. Vi er lige nu 14 kontaktpersoner, der mangler en teamleder efter den forrige har søgt nye... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Nyt job

    Fuldtid

    Øresundsvej 131, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Er du uddannet pædagog? Har du interesse for og kompetencer til at give de mindste den bedste start på livet, og er du til en spændende samt fagligt udfordrende hverdag, er det dig, vi mangler i vores... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Artillerivej 71, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Else Alfelts Vej 6, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vi leder efter pædagoger til vores vuggestue, så kig med her, hvis du kan se det attraktive i at arbejde i et nybygget hus med gode læringsmiljøer. Vi har direkte udgang til Kalvebod Fælled og en god ... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
Søg efter andre job