Brænder du for at arbejde med personaleledelse, børn og forældresamarbejde?
Har du ledelsesmæssig erfaring, er god til struktur og evner at opbygge et godt læringsmiljø? Vi har brug for en kompetent leder, der brænder for 0-6 års området, og som kan arbejde i et distrikt med stor mangfoldighed og diversitet.
Børnehuset Stjernehuset er et hus i udvikling og vi forventer, at du bakker op om den proces.
Som professionel pædagogisk leder bringer du en solid baggrund med dig inden for ledelse samt en passion for at skabe optimale læringsmiljøer for børn i alderen 0-6 år.
Vi søger en leder, der medbringer en stærk evne til at optimere kommunikationen med husrådet og børnenes forældre. Dette for at effektivisere og fremme et konstruktivt samarbejde mellem alle interessenter, hvilket er essentielt for institutionens trivsel og udvikling.
Dine vigtigste opgaver
Stillingen er i Børnehuset Stjernehuset og vi har brug for en leder der er god til at skabe struktur, motivere personale samt skabe et miljø, hvor børn og medarbejdere har mulighed for at vokse, lære og udvikle sig på en positiv måde.
Du kan læse stillings- og funktionsprofilen her.
Dine kompetencer
Det får du hos os
Du refererer til Distriktslederen og bliver en del af et aktivt og samarbejdsvilligt ledelsesteam. Ledelsesteamet mødes jævnligt til ledelsesmøde. Teamet samarbejder om at lede distriktet, at sætte retning og skabe udvikling.
Vores ledelsesfællesskab medvirker til ”at spille hinanden gode” med forudsætningen om, at vi ledelsesmæssigt kommer i mål med at alle vore børnehuse skal lykkes. Ballerup Kommune har en bred vifte af uddannelsesmuligheder - dem kan vi målrette, således at vi får spillet dig god.
Hvem er vi
Distrikt Baltorp ligger i det centrale Ballerup og har på nuværende tidspunkt syv børnehuse. Vi har ca. 200 medarbejdere, og vi har cirka 650 børn i aldersgruppen 0-5 år.
Distriktet afholder fælles arrangementer såsom uddannelsesdage, kompetenceudvikling og temaaftener samt arrangementer, hvor børnene er inddraget.
Vores børne- og forældregruppe afspejler området, vi bor i med mangfoldighed som den største fællesnævner. Vi vægter forældresamarbejdet og ser forældrene som vigtige samarbejdspartnere. Vi vægter ligeledes samarbejdet med vore tværfaglige samarbejdspartnere i PPR.
I distriktet arbejder vi med en nærværende og anerkendende personale – og pædagogisk ledelse. Ballerup Kommunes Børne- og Ungepolitik tager udgangspunkt i værdien af et godt barneliv. Barndommen skal være en tid fyldt med glæde, leg, læring, fantasi og nysgerrighed. I Ballerup Kommune er fire begreber centrale for vores arbejde med børn og unge og deres fællesskaber: Dannelse, læring, trivsel og resiliens.
Vi deltager i projektet ”Sammen om Børn”, hvor projektets mål er at skabe bedre deltagelsesmuligheder for alle børn. Samtidig er der stor fokus på nye former for forældreinddragelse og fællesskaber mellem børn, deres forældre og fagprofessionelle.
Du kan læse mere om i bl.a.:
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Distriktsleder Helle Kristensen på telefon 4477 1847 eller pædagogisk leder Maiken S. Bryggemand på telefon 2058 7821.
Du er velkommen til at besøge huset - du kan lave en aftale med pædagogisk leder Maiken S. Bryggemand på telefon 2058 7821
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk og klik her for at læse stillingsbeskrivelserne på dagtilbudsområdet 0-5 år.
Stillingen er en fuldtidsstilling uden øvre arbejdstid.
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. juli 2024 eller efter aftale.
Vi holder 1. samtale d. 16. maj og 2. samtale d. 27. maj 2024.
Ansøgningsfrist: den 14. maj 2024
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir