Vi søger en leder og en kollega, som med tydelighed, tillid og tryghed kan understøtte både børn og voksne i den kompleksitet, som en skoledag kan byde på.
Dine primære arbejdsområder vil være ledelse af grundskolen (0.-5. klasse), herunder personaleledelse af både 0. klasseteamet og lærerne i grundskolen. Herudover vil den nærmeste ledelse af enten vores ressourcecenter eller af vores PLC være en del af ledelsesopgaverne.
Du vil blive en del af et ledelsesteam, som, ud over skolelederen, tæller en faglig leder af overbygningen (6.-9. klasse), en faglig leder af specialklasserækken (c-klasserne) og en faglig leder med ansvaret for fritidsdelen (SFO + SFO2/klub). I ledelsesteamet er der en åben tæt dialog, hvor vi kan sparre om alt fra stort til småt.
Du vil blive nærmeste leder for en ambitiøs og målrettet personalegruppe, som har klare forventninger til en leder, der både er lyttende og empatisk, men som også formår at sætte retning og skære igennem, når situationen kalder på det. Der er behov for en leder, som kan arbejde meget struktureret og har et godt overblik og som formår at træffe velovervejede beslutninger – også i situationer, hvor der kan være pres på.
Der er et stort ønske fra hele medarbejdergruppen og ledelsen om at være så tæt på praksis som mulig. Det betyder, at du som leder skal kunne balancere og prioritere de administrative opgaver på lige fod med de opgaver, der ligger tæt på den pædagogiske praksis.
Præstemoseskolen arbejder med professionelle læringsfællesskaber ud fra vores fælles værdier og visioner. Med afsæt i disse arbejder vi sammen om opgaven med et fælles fokus med eleverne i centrum og ud fra mantraet “deltagelsesmuligheder for alle”.
Præstemoseskolen er en skole i den nordlige del af Hvidovre med stor søgning fra distriktets børn. Skolen har 550 elever fordelt på 2 almene spor og et specialklassespor.
Har du lyst til sammen med os at gøre en god skole endnu bedre, så ser vi frem til, at du søger stillingen.
Vi forventer at afholde samtaler torsdag d. 13. juni fra kl. 12-17 med forventet indkaldelse senest mandag d. 10. juni
Tiltrædelse: 1. august 2024.
Yderligere oplysninger om skolen kan findes på:
Skolens hjemmeside praestemoseskolen.hvidovre.dk eller hos skoleleder Leon Mitchell 30 31 24 38.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og aftale om Ny Løn.
Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet straffe- og børneattest, samt reference(r), som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt man vil tilbyde ansættelse
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir