1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

DANMARKS STATISTIK

Processtærk generalist med strategisk og politisk tæft til Direktionssekretariatet i Danmarks Statistik

Fuldtid

Permanent

Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2598287
|
Indrykket for 13 dage siden
Tænker du strategisk, har du gode samarbejdsevner og brænder du for at levere direktionsbetjening af høj kvalitet? Vil du bidrage til at sikre gode rammer for uafhængig statistik og samfundsdata, som underbygger beslutninger på alle niveauer i samfundet?

Om jobbet

Du indgår i vores team, der arbejder med de nationale anliggender samt strategisk understøttelse af rigsstatistikeren og den øvrige direktion. Det gør du i tæt samarbejde med resten af Direktionssekretariatet og Danmarks Statistiks fagkontorer, som du bistår med sparring og vejledning. Du vil i jobbet få indgående kendskab til Danmarks Statistiks opgaver, strategi, udvikling og styring samt mulighed for at skærpe dine kompetencer inden for interessevaretagelse.

Konkret vil dine opgaver bl.a. være at:

  • Koordinere indspil til finanslov og andre bevillingsprocesser samt bidrage til sagsfremstillingen af vores nye initiativer,
  • Koordinere interne processer og kvalitetssikre bidrag til bestillinger fra departementet, aktindsigter eller henvendelser fra andre myndigheder med relevans for direktionen,
  • Forberede og følge op på rigsstatistikerens møder med departementet og andre interessenter, så de er velforberedte, koordinerede og afspejler de strategiske prioriteter,
  • Udarbejde notater og strategiske oplæg til rigsstatistiker, direktion og bestyrelse samt understøtte direktionens indsatser i relation til organisationsudvikling, strategi og styring,
  • Bistå med ad hoc direktionsbetjening og tovholderfunktion i interne projekter.
Som en del af Direktionssekretariatet får du mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver, der ofte vil bringe dig i tæt samarbejde med kollegaer på tværs af organisationen. Direktionssekretariatet består af 13 engagerede medarbejdere, der løser opgaver inden for bl.a. direktionsbetjening, porteføljestyring, datajura og EU-koordinering. Afhængig af din motivation og dine kompetencer vil du kunne blive inddraget i det internationale arbejde og evt. bidrage i forbindelse med, at Danmarks Statistik varetager EU-formandsskabet i 2. halvår af 2025.

Om dig

Stillingen kan både matche talentet, som vil prøve sig af i nye rammer og få mere ansvar, eller en mere erfaren profil, som ønsker mere ansvar og f.eks. bedre balance mellem arbejde og fritid. Du har gerne en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, fx cand.scient.pol. eller cand.scient.adm., og erhvervserfaring fra en politisk styret organisation, gerne i et departement eller en statslig styrelse. Derudover ser vi gerne, at:

  • Du har blik for strategisk vigtige dagsordener og kan se sammenhænge til problemstillinger og muligheder på Danmarks Statistiks ressortområde
  • Du sætter dig hurtigt ind i nye og komplekse problemstillinger, som du evner at kommunikere kort og præcist
  • Du er proaktiv, løsningsorienteret og kan eksekvere
  • Du er struktureret, god til at prioritere og skabe overblik
  • Du er tillidsskabende og samarbejder godt med mange forskellige typer af mennesker
For at lykkes i stillingen skal du arbejde struktureret, være god til at samarbejde med andre fagligheder, kunne oversætte høj faglighed til en politisk kontekst og have blik for de strategisk vigtige dagsordener på vores område. Som person er du selvstændig, initiativrig og har lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø med gode relationer.

Løn og ansættelse
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret på løntrin som fuldmægtig eller specialkonsulent efter dine kvalifikationer. Der er tale om en fast fuldtidsstilling til besættelse fra 1. august 2024.

Kontakt og ansøgning

Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte kontorchef for Direktionssekretariatet Simon Svith på telefon 21 69 59 05.

Er du i besiddelse af de nævnte kvalifikationer, og har du lyst til at arbejde i Danmarks Statistik, så send os din ansøgning med CV og eksamenspapirer ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor senest 3. juni 2024.

Samtaler forventes afholdt i starten af uge 23 og 24.

Om Danmarks Statistik

Danmarks Statistik er en fagligt uafhængig institution og den nationale myndighed for officiel statistik i Danmark. Vores vision er at være den foretrukne kilde til troværdig viden om det danske samfund. Vi indsamler, bearbejder og offentliggør statistik og data om samfundsforhold. Danmarks Statistik har cirka 570 ansatte og er en familievenlig arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder. Du kan få et hurtigt overblik over Danmarks Statistik på www.dst.dk

Hvis du vil se mere af det, vi beskæftiger os med, kan du også finde os på LinkedIn

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Fuldmægtig
København
Fuldmægtig
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Økonomiministeriet

    Økonomiministeriet søger kolleger til arbejdet med EU-sager og det danske EU-formandskab samt international økonomisk politik

    Fuldtid

    Ved Stranden 8, 1061 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Bernstorffsgade 17, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Socialforvaltningen har brug for flere medarbejdere, der kan hjælpe os med at bygge bro mellem socialfaglige behov hos vores udsatte borgere og byggefaglighed – med blik for borgerens behov, god drift... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job