1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København

Baunegård Elmehuset

Psykolog til Baunegård i Værløse – et døgntilbud for børn og unge med autisme (20 t/u)

Deltid

Permanent

Alléen 3, 2200 København N, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2588217
|
Indrykket for 16 dage siden

Vil du være med til at skabe rammen om et godt børne- og ungeliv med deltagelse i fællesskabet, glæde, liv og læring? Har du mod på nye udfordringer, og har du lyst til at blive en del af en større omstillings- og udviklingsproces på Baunegård?

Så er du måske vores nye kollega, som vi glæder os til at tage godt imod.

Kort om Baunegård
Baunegård er et behandlingsorienteret døgntilbud for 12 normaltbegavede børn og unge i alderen 6-18 år, som alle er diagnosticeret med autismespektrumforstyrrelser og forskellige følgediagnoser, herunder ADHD, OCD og angst. 

Hos os er det gode børneliv i centrum. Vi stræber efter at skabe et rummeligt, hjemligt og trygt sted, hvor der er fokus på venskaber, oplevelser, kost, hygge og en aktiv hverdag, ligesom det er vores faste mål, at alle børn og unge udfordres, trives og udvikler sig. Baunegård ligger smukt placeret i Værløse tæt på skov og søer, hvilket skaber gode rammer for aktiviteter og udeliv. 

Vi udvider snart – vil du være med?
For at sikre, at vores tilbud også i fremtiden matcher målgruppen, er vi i gang med en omstillings- og udviklingsproces, fordi vi i løbet af 2024 udvider Baunegård med 4 nye pladser. I forhold til vores nuværende målgruppe skal vi i den nye enhed fremover kunne rumme børn og unge, som udover en autismediagnose også kan have en mere selvskadende adfærd. Det er en øvelse, som kræver både opkvalificering rent fagligt og ikke mindst en udvidelse af medarbejdergruppen, herunder en psykolog – måske er det dig?

Selvom den nye enhed først kommer endeligt på plads i løbet af 2024, går vi allerede nu i gang med at sikre, at vi har de rette kvalifikationer og bemanding – og det er den rejse, som du bliver en del af.

Om stillingen
Du får en central rolle i at udvikle og understøtte de faglige opgaver på Baunegård og skal være med til at sikre sammenhæng, retning og kvalitet i vores visitation, behandlingsarbejde og -strategi.

I relation til det pædagogiske personale vil dine primære opgaver være:

  • Defusing, debriefing, supervision og faglig sparring
  • Undervise i metodetilgange, psykologfaglige emner og psykiatriforståelse
  • Lede behandlingsmøder
  • Samarbejde med socialrådgiver, medarbejdere og ledelsen ift. at sikre det tværfaglige behandlingsarbejde på Baunegård
  • Samarbejde om de psykologfaglige spørgsmål i det eksterne samarbejde

I relation til børnene, de unge og deres pårørende vil dine primære opgaver være:

  • Deltage i indskrivningsmøder, opfølgningsmøder og andre relevante møder med eksterne samarbejdspartnere, pårørende m.fl.
  • Debriefing af forældre efter anbringelsen, hvor der gives psykologisk sparring og opsamling til forældre med henblik på at skabe et tillidsfuldt samarbejde samt en rolig opstart for barnet/den unge
  • Børnesamtaler med henblik på heling, selvforståelse og accept af livssituation
  • Legeterapi og individuelle legeterapeutiske forløb med henblik på følelsesmæssig modning, følelsesmæssig regulering og tilknytning
  • Konkrete afdækkende og behandlende psykologopgaver ift. målgruppen
  • Løbende vurdering af barnets trivsel og udvikling under anbringelsen i samråd med det pædagogiske personale
  • Deltage i visitationsprocessen, når nye børn skal anbringes på Baunegård

Der vil desuden være en række administrative opgaver i stillingen, herunder løbende opdatering af behandlingsplaner samt journalføring i vores dokumentationssystem, DOMUS.

Hvem er du?
Du er autoriseret psykolog og har erfaring med eller lyst til at dygtiggøre dig indenfor det socialpsykiatriske felt på børne- og ungeområdet. Derudover er du fagligt velfunderet og trives med at arbejde selvstændigt, da du vil være den eneste med psykologfaglig baggrund på Baunegård.

Du har erfaring med gruppesupervision og debriefing, ligesom du af natur er struktureret, lyttende og relationsskabende.

Hos os kommer du godt fra start
På Baunegård arbejder vi aktivt med introduktion og onboarding af nye medarbejdere, hvilket du også vil opdage, når du starter hos os. Når du starter, får du tilknyttet en dygtig kollega, og dine første to dage vil gå med at blive introduceret til Baunegård samt vores børn og unge.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 20 timer ugentligt med opstart den 1. august eller 1. september 2024. Arbejdstiden vil typisk være i dagtimerne, og du har stor indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdstiden.

Ansættelse og løn i henhold til Psykolog – akademikeroverenskomsten.

Der vil blive indhentet straffe- og børneattest samt udvidet reference i forbindelse med ansættelsesprocessen.

Mere information
Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Anne Maj på 2381 6719. 

Søg via linket senest mandag den 10. juni 2024
Vi holder samtaler den 17. juni.
I forbindelse med evt. 2. samtale vil der være en personlighedstest, som du får en personlig tilbagemelding på af vores HR-partner.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Psykolog
København
Psykolog
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Region Hovedstadens Psykiatri

    Uddannelsesstilling til specialpsykolog i psykiatrien

    Fuldtid

    Kristineberg 3, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Henrik Gerners Plads 1, 1439 København K, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Deltid

    Alléen 3, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Kan du lide at være med at til starte noget nyt op fra bunden? Og trives du med ikke at vide alt og have alle svar på forhånd? Så er du måske vores nye kollega i Elmehuset, hvor vi står overfor at sku... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Enghavevej 82, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Har du lyst til at være en del af en arbejdsmiljøorganisation og arbejde med trivsel og nærvær i krydsfeltet mellem den organisatoriske og kliniske psykologi? Så er du måske den psykolog, vi søger til... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
Søg efter andre job