1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Regnskabsmedarbejder/bogholder til ambitiøs datastyrelse

Fuldtid

Permanent

Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2594640
|
Indrykket for 16 dage siden
Har du lyst til at arbejde med regnskabsopgaver i en ambitiøs styrelse? Arbejder du selvstændigt, og trives du med en bred vifte af opgaver? Så har vi jobbet til dig!

Da vores regnskabsansvarlige bogholder går på pension, søger vi en ny kollega.

Du vil komme til at beskæftige dig med en bred vifte af opgaver inden for regnskabsområdet. Vi er kunder hos Statens Administration, som varetager vores bogføring – men du vil skulle sikre processen inden bogføring og den efterfølgende opfølgning og kontrol i samarbejde med dine seks kolleger og funktionsleder.

Dine primære arbejdsområder
Du kommer til at arbejde med forskellige opgaver inden for regnskab, controlling og compliance, og afhængigt af dine kvalifikationer vil du få en eller flere selvstændige opgaveporteføljer inden for regnskabsområdet.

Du vil bl.a. skulle beskæftige dig med:

  • Afstemninger i vores regnskaber, regnskabsmæssige kontroller og omposteringer samt håndtering af momsindberetninger
  • Opfølgning på kreditor-/debitorposter
  • Understøtte fakturahåndtering i styrelsen og kontrollere rejseafregninger
  • Ansvarlig for fakturering fra vores regnskaber
  • Brugeradministration og vejledning af styrelsens medarbejdere i forhold til brug af systemer og de statslige regnskabsregler.
Der vil desuden være mulighed for opgaver vedrørende anlægsadministration, regnskabsaflæggelse og opgaver på økonomiområdet.

Din kollega Jens fortæller: ”Det særlige ved at arbejde i SDFI’s økonomiteam er sammenholdet både fagligt og socialt, hvor alle tager ansvar for, at økonomien stemmer, samtidig med, at vi er sociale med bl.a. kaffepauser og pausegymnastik.”

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skal overgå til Statens Digitale indkøb i efteråret 2024, så her vil du sammen med dine kollegaer skulle sikre en implementering af systemet.

Du vil få rig mulighed for at tilegne dig ny viden og udvikle dine kompetencer. Vi organiserer bl.a. løbende arbejdet, så vi kan være stedfortrædere for hinanden på de vigtigste områder. Dine opgaver vil derfor være alsidige, og du vil skulle arbejde både selvstændigt og i samarbejde med dine kolleger om at løse opgaverne.

Vi ser frem til at byde dig velkommen i teamet per 1. august.

Din profil
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling, og at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for økonomi og regnskab. Det er en fordel hvis du allerede er superbruger inden for de statslige systemer såsom Navision Stat, IndFak og RejsUd.

Vi er dine nye kolleger
Økonomifunktionen er den ene halvdel af kontoret Økonomi og Koncern Indkøb, hvor vi er 16 kolleger i alt. Vi vægter en hverdag, hvor vi hjælpes ad i opgaveløsningen, og hvor der er tid til fordybelse og vidensdeling samt humor og godt humør.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation med mulighed for forhandling af tillæg. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Har du spørgsmål kan du kontakte funktionsleder Daniel Schou på telefon 4033 9876 eller kontorchef Sara Vibe Facklamm på telefon 2342 8143.

Sådan søger du
Du søger jobbet online via linket ”Søg stillingen”. Vi skal have dine oplysninger, dokumentation for uddannelse, ansøgning og CV senest den 20. maj 2024. Vi regner med at holde 1. samtaler i uge 21 og 2. samtaler i uge 22.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Bogholder
København
Bogholder
Hovedstaden
Regnskabsmedarbejder
København
Regnskabsmedarbejder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Work Supply ApS

    Regnskabsmedarbejder

    Fuldtid

    1620 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Tagensvej 70, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Polititorvet 1, 1567 København V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Strandgade 46, 1401 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 4 dage siden

    Beskrivelse Er du struktureret, detaljeorienteret og har du lyst til at sætte dit præg i et anerkendt dansk designvirksomhed, hvor du kan anvende og udvikle dine regnskabskompetencer? Trives du samtid... Læs mere
    PROSELECTION ApS
Søg efter andre job