1. Alle Job
  2. Håndværk og service
  3. Aabenraa

Aabenraa Kommune

Serviceleder til Bylderup Skole og Børnehus

Fuldtid

Permanent

Slogsherredsvej 27, 6372 Bylderup-Bov, Danmark

SE PÅ KORT
Aabenraa Kommune, Administrationen
ID: 2574145
|
Indrykket for 16 dage siden
Trives du i en omskiftelig hverdag, hvor den gode relation er et bærende element for den gode arbejdsdag? Sætter du en ære i at skole og børnehave fremstår pæn og velholdt? Og kan du planlægge og arbejde selvstændigt og samtidig koordinere arbejdet for dit team og evt. midlertidige medarbejdere? Så er det netop dig, vi har brug for.

Vi søger vi pr. 1. august 2024 en serviceleder, der vil fortsætte det gode arbejde med at få skole og børnehus til at fremstå pæn og velholdt.

Om jobbet
Du bliver en del af Bylderup Skole og Børnehus, hvor vi er 35 ansatte. Vi er en kombineret skole og børnehave med ca. 180 elever i skolen og 46 børn i børnehaven Blæksprutten. De to institutioner ligger med en afstand på ca. en kilometer, og begge matrikler råder over store udeområder og indearealer fordelt over flere bygninger. 

Vi er beliggende i et af de mindre bysamfund i Aabenraa Kommune, og vores skole og børnehave er stærkt funderet i lokalområdet og har et tæt samarbejde med lokalsamfundet.

Vi tager i hverdagen afsæt i vores værdier, som er tryghed, engagement, nysgerrighed, ansvarlighed og respekt. Vi arbejder hele tiden på, at vores værdier er en vigtig del af den måde, vi er sammen på.

Vores TAP-team består pt. af en serviceleder, en servicemedarbejder og en IT-medarbejder.

Dine opgaver
  • Vedligehold af bygninger i skole og børnehave
  • Daglig tilsyn/pleje af bygninger, inventar og udearealer
  • Tilsyn med håndværkere
  • Småreparationer
  • Sikringsrundering
  • Hjælp ved snerydning og saltning
  • Klargøring af lokaler til arrangementer
  • Styring af skolens tekniske installationer
  • Planlægning og tilrettelæggelse af opgaver i samarbejde med skolens ledelse
  • Kontakt til eksterne samarbejdspartnere, bl.a. det lokale idrætscenter, håndværkere og forvaltningen
  • Indkøb af materialer og indhentning af tilbud på opgaver

Vi tilbyder
  • engagerede og kompetente kolleger
  • en kultur med plads til humor og udvikling
  • medindflydelse på skolens hverdag og retning
  • mulighed for udvikling både personligt og fagligt
  • et tæt samarbejde på tværs af skolen, børnehave og kommunalt netværk for serviceledere

Om dig
Vi forventer, at du
  • har en relevant håndværksmæssig uddannelse samt erfaring og rutine inden for området
  • er serviceminded og kan arbejde i et omskifteligt miljø
  • har humor og let ved at indgå i relationer med kolleger og børn
  • arbejder effektivt og har øje for pragmatiske løsninger
  • er god til at strukturere og planlægge opgaver
  • kan arbejde med en fastlagt arbejdstid, men er fleksibel i forhold til arrangementer

Vi vægter det gode samarbejde og positive relationer til kolleger og børn højt i vores hverdag. Derfor er tillid, humor, fleksibilitet og rummelighed nøglebegreber i stillingen.

Det er vigtigt, at du brænder for at skabe et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø for både kolleger, elever i skolen og børn i børnehaven. Da vi råder over to matrikler, har mange bygninger og store udeområder, er evnen til at holde overblik og skabe struktur vigtige kompetencer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår fastlægges efter gældende overenskomst.
Servicelederen refererer til ledelsesteamet.

Ansættelse pr. 1. august 2024.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelse er betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Yderligere oplysninger
Du kan få nærmere information om stillingen og Bylderup Skole og Børnehus ved at kontakte fællesleder Søren Lund på tlf. 7376 8834.

Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 16. juni 2024.
Ansættelsessamtaler bliver afholdt i uge 25.

 

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Serviceleder
Syddanmark
Serviceleder
Aabenraa
Håndværk og service
Syddanmark
Håndværk og service
Aabenraa

Andre job der minder om dette

    NRGi Service Vest

    Serviceleder til ELCON Aabenraa

    Fuldtid

    Aabenraa

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Erik Jessens Vej 37, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Skånevej 15, 6230 Rødekro, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Kliplev Erhvervspark 19, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job