1. Alle Job
  2. Socialvæsen
  3. Struer

Struer Kommune

Socialrådgiver til Familierådgivningen

Fuldtid

Permanent

Peter Bangs Vej 15, 7600 Struer, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2599341
|
Indrykket for 12 dage siden

Center for Børn & Unge i Struer kommune søger børne- og ungerådgiver til fast 37 timers stilling

Stillingen er for dig, der har lyst til at hjælpe børn med funktionsnedsættelser og børn med sociale problemer. Vi søger en socialrådgiver til vores handicapteam til en fast stilling med tiltrædelse pr. 1. maj 2023. 

 

Om Familierådgivningen og Handicapteamet

Familierådgivningen er en del af Struer kommunes Center for Børn & Unge, der desuden består af Skole & Dagtilbud, Sundhedsplejen, PPR og Familiebehandlingen. Vi arbejder alle på samme adresse og har let adgang til kontakt og samarbejde. 

Familierådgivningen består af i alt 16 medarbejdere, fordelt på 4 teams. Selvom vi hver især har ansvar for vores egne opgaver, så er vores holdning, at vi først lykkes med vores opgaver, når afdelingen som helhed får løst sine opgaver. Vi følger DS’s vejledende sagstal, men vi er mere optaget af, hvad de enkelte opgaver kræver i perioder. Vi bruger ikke udtrykket ”mine sager”, fordi alle sager er opgaver, som vi i sidste ende løser i fællesskab. 

Vi er i fuld gang med at implementere Barnets Lov. Forud har vi i flere år arbejdet med børnesyn og inddragelse af børn. Vi sætter pris på det personlige møde med og inddragelse af børn og forældre i de spørgsmål, som har med deres liv at gøre. I mødet med børn forsøger vi at forstå det, som de forstår. Børn må gerne påvirke vores forståelse af deres liv. I vores daglige samarbejde i afdelingen praktiserer vi også inddragelse, gensidigt mellem ledelse og medarbejdere.  

Du kan se vores børnesyn i vedhæftede dokument

Uanset at Handicapteamet hedder, som det gør, så er opgaverne en blanding af at støtte børn med funktionsnedsættelser og deres familier samt børn som har brug for social støtte. Teamet arbejder derfor med alle typer børn og støttemuligheder. Der er beskrevet arbejdsgange, som hjælper til at foretage helhedsvurderinger. Der er høj grad af egen kompetence, både fagligt og økonomisk, fordi det er i mødet med børnene og deres forældre, vi forstår situationen og selvstændigt skal kunne træffe beslutninger. Vi vægter muligheden for faglig sparring og ensartethed overfor børn og forældre.

 

Vi søger: 

Som børne- og ungerådgiver arbejder du systematisk og med overblik over de børn og familier, som du har ansvar for. Ambitionen er, at børn trives, udvikles og er med i fællesskaber, kort sagt lyden af glade børn. Du kan se vores børne- og ungepolitik i vedhæftede dokument.

Vi har følgende forventninger til dig:

  • Du er uddannet socialrådgiver med bred erfaring – gerne indenfor børnehandicap
  • Interesseret i oplæring, hvis du ikke lige kan det hele, som vi søger
  • Du er egentlig frisk på alle typer opgaver såsom kompenserende ydelser, enkle og komplicerede støttende indsatser samt anbringelser udenfor hjemmet
  • Du er så kompetent, at du kan få dig selv til at spørge andre om hjælp
  • Du kan lide at møde børn og evner at lytte, forstå og perspektivere i mødet med dem
  • Du formulerer dig skriftligt, så det er let at læse for børn og forældre
  • Du kan læse funktionsbeskrivelsen i vedhæftede dokument 

Vi tilbyder

En kompetent og godt sammenspillet Familierådgivning, som har det sjovt og tager sig af hinanden når vi påvirkes følelsesmæssigt af det, vi møder i vores arbejde.

Vi værner om vores egen sundhed, så vi arbejder kontinuerligt med vores arbejdsmiljø på en måde, hvor både ledelse og medarbejdere tager ansvar og handling.

Vi mener, at opgaverne bedst løses tæt på dem, som det handler om. Derfor har vi udpræget egen kompetence og fokus på, at den enkelte medarbejder både er og oplever sig kompetent til sine opgaver. Vi skriver ikke indstillinger til visitation.

Vi gennemfører grundig introduktion i opstarten samt jævnlige opfølgninger ved leder. 

Vi arbejder i storrumskontor med direkte adgang til de øvrige samarbejdspartnere

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Struer Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, eller etnisk tilhørsforhold at søge.

 

Tiltrædelse

Den 1. juli 2024.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte

Leder af Familieafdelingen, Jens Birkmose på mail; [email protected] eller tlf. 20485088 eller

Rakel Stagis Nielsen på mail [email protected] eller tlf. 61812813.

 

Praktiske oplysninger

Ansøgning vedlagt relevante bilag sendes via link på Struer.dk

Ansøgningsfristen er tirsdag den 21. maj kl. 8.00. Invitation til samtale sker samme dag på mail. 

Ansættelsessamtale afholdes torsdag den 23. maj i tidsrummet kl. 13-17 i Velfærdshuset, Peter Bangs Vej 15, 7600 Struer.



Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet. 

Læs mere om Struer Kommune

Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.

For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.

Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.

Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på [email protected] eller 96 84 87 94. 

Du er også velkommen til at søge inspiration på www.flyttilstruer.dk 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialrådgiver
Struer
Socialrådgiver
Midtjylland
Socialvæsen
Struer
Socialvæsen
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Struer Kommune

    Socialpædagog og ferieafløsere til Boligfællesskab

    Fuldtid

    Bjerggade 50, 7600 Struer, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Østergade 41, 6950 Ringkøbing, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Vasen 10, 7620 Lemvig, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Toldbodgade 6, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Niels Espes Vej 8, 8722 Hedensted, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job