Børnehuset Tryllefløjten søger en nærværende pædagogmedhjælper 35 timer til vores vuggestue pr. 1.6.2024 med mulighed for opstart før.
Det vigtigste er, at du brænder for de yngste, og ikke kan lade være med at blive imponeret af børnenes progression. Mener du samtidig, at vi er med til at understøtte, at børn bliver den bedste udgave af sig selv, så vil du passe godt ind hos os.
Børnehuset Tryllefløjten er et integreret dagtilbud med plads til ca. 75 børn i alderen 0–6 år. Vi er beliggende i dejlige omgivelser tæt ved Søhøjskolen og skøn natur. Du vil blive ansat i et hus, hvor der venter søde, friske og læringsparate børn. Ligeledes venter 12 skønne kollegaer, der er klar til at tage godt imod dig og glæder sig til at lærer dig at kende. Vi har den skønneste natur legeplads til børnehaven, hvor der er rig mulighed for at udvikle naturpædagogikken og en vuggestuelegeplads, hvor det er trygt og overskueligt at være barn, med alt det der skal til for at kunne udvikle motoriske færdigheder.
Det er vigtigt, at vi som voksne kan fordybe os sammen med børnene, derfor skal vi have en struktur som giver os denne mulighed. Vi er i fuld gang med at udvikle det pædagogiske arbejde og hos os er der ikke et plejer, men gode traditioner. Vi er et børnehus, hvor børn og medarbejders trivsel, udvikling og læring bliver prioriteret.
Vi arbejder ud fra et positivt og inkluderende menneskesyn med plads til differentieret pædagogik og med fokus på fællesskabets betydning for det enkelte barn.
Vi kan tilbyde et børnehus:
De væsentligste forventninger til dig er:
Egedal Kommune har områdeledelse og Tryllefløjten er en del af Område Ølstykke med i alt 8 institutioner. Tryllefløjten er et hus i udvikling, vi er godt i gang med at udvikle pædagogikken. Vi vil sætte barren højt og finder hele tiden på nye løsninger, der skaber de bedste rammer for vores skønne børn.
Hvis du synes det lyder spændende, så hører vi gerne fra dig, så er det måske dig vi mangler!
På det overordnede plan i Egedal, arbejder vi med faglige strategier, kompetenceudvikling, sammenhængskraft og visioner. Mangfoldighed er vores styrke, hvorfor det er vigtigt, at alle institutioner beholder deres særkende. I Egedal kommune er vores ordsprog at ”det handler om børn” og dette er kendetegnet for vores daglige refleksioner.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter forhandling inden for gældende overenskomst.
Egedal Kommune indhenter straffe- og børneattest på alle nyansatte medarbejdere.
Egedal Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Har du evt. brug for flere oplysninger, kontakt da daglig leder Henriette Dornonville de la Cour på tlf. 7259 9414
Vi glæder os til at møde dig. Vi vil gerne have du starter hurtigst muligt, men vi vil også gerne vente på dig, hvis du er den rigtige.
Ansøgningsfrist er d. 10.5.2024 og vi afholder samtaler løbende i dagtimerne.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir