1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. Aarhus

Østjyllands Politi, Hovedstation, og Rigspolitiet

Strategisk udviklingskonsulent til Østjyllands Politi

Fuldtid

Permanent

Ridderstræde 1, 8000 Aarhus C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2597540
|
Indrykket for 13 dage siden

Aarhus

Udvikling og ledelsesstøtte er en nyoprettet sektion under HR. Sektionen består af en arbejdsmiljøkonsulent og to konsulenter foruden dig. Du skal være med til at opbygge sektionen, der skal arbejde målrettet med porteføljestyring og projektkoordinering af bl.a. flerårsaftalen. Derudover skal sektionen også arbejde strategisk med kredsens øvrige udviklingsprojekter samt initiativer til ledelses- og organisationsudvikling.

Dine opgaver
Som udviklingskonsulent kommer du til at spille en vigtig rolle i at sikre tværgående koordinering af projekter både internt i Østjyllands Politi og i forhold til Rigspolitiet og øvrige eksterne samarbejdsparter, ligesom der kan være koordinering med landets øvrige politikredse. Der kan forekomme egentlige projektledelsesopgaver, men det primære fokus er at opbygge og understøtte den strategiske styring og udvikle metoder og værktøjer til andre projektledere, for på denne måde at bidrage til gevinstrealisering og effektiv implementering på tværs af kredsen.

Dine nærmeste samarbejdsparter bliver HR-chefen og Øverste Ledelse, så du skal kunne se sammenhængen mellem strategiske og politiske opdrag, borgerperspektivet og politiets kerneopgaver. Samtidig skal du udvikle og gennemføre initiativer til, at ledelseskæden bedst muligt klædes på til at formidle den sammenhæng, så det giver mening for medarbejderne.

En af de første konkrete opgaver bliver bl.a. at medvirke til oprettelsen af den nye sektion, herunder en tværgående strategisk styregruppe samt udmøntningen af den nye HR-strategi.
Derfor kræver stillingen af dig, at du:
• Kan afdække udviklingsbehov i organisationen
• Har solid erfaring med portefølje- og projektledelse på tværgående projekter og initiativer
• Har minimum fem års erfaring med at opstarte, gennemføre og implementere projekter på tværs af organisationens faglige ståsteder, målsætninger og arbejdsgange
• Har viden om hvordan projekter og initiativer omsættes i bæredygtige arbejdsgange og varige ændringer, der både tilgodeser politiske opdrag, strategiske målsætninger og den daglige drift
• Kan planlægge og gennemføre målrettede dialoger og arbejdsprocesser for ledere og medarbejdere i organisationen og gøre idéer til strategiske og tværgående initiativer
• Forstår formelle beslutningsprocesser og samtidig sikrer interessentinddragelse
• Kan skrive et kort og præcist beslutningsoplæg såvel som et talepapir og en projektplan

Din profil
Du har en akademisk uddannelse på kandidatniveau. Det kunne være med en psykologisk, pædagogisk eller antropologisk baggrund. Erfaring med tværgående udviklingsarbejde i Politiet prioriteres i stillingen. Det er centralt, at du trives med en kombination af egentlige udviklingsopgaver og de mere strukturelle og understøttende opgaver.
Det er en fordel, hvis du har efteruddannelse i og erfaring med projektledelse, læringsprocesser, organisationsudvikling eller procesfacilitering.

Som person forventer vi, at du:
• Kan samarbejde med ledere og medarbejdere på alle organisatoriske niveauer
• Vækker tillid hos kolleger og samarbejdsparter
• Har respekt for andre fagligheder og evner at bruge din egen faglighed, så det er meningsfuldt for andre
• Du skal både være diplomatisk og have gennemslagskraft. Du skal kunne støtte og konstruktivt udfordre og dernæst loyalt eksekvere på ledelsesbeslutninger.

Vores rolle i Østjyllands Politi
I Udvikling og ledelsesstøtte bliver vores rolle i høj grad at spille andre gode. Du får en bred kontaktflade til hele politikredsen. Det betyder, at alle - ud over at være skarp i egen faglighed - arbejder ud fra en forståelse af virksomheden som helhed og med blik for politiets rolle i samfundet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Vi forventer, at du ansættes som specialkonsulent, eventuelt som erfaren fuldmægtig.

Dit arbejdssted bliver Østjyllands Politi med tjeneste indtil videre på Ridderstræde 1, 8000 Aarhus C, men der vil være udgående opgaver i hele politikredsen. Du ansættes med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, mens du ligeledes skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Tiltrædelse i stillingen vil ske efter nærmere aftale.

Kontakt og ansøgning

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til HR-chef Jonas Vesterli Rasmussen på 2014 2446.

Du bedes med ansøgningen vedlægge et CV samt dokumentation for uddannelse.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 21 og/eller uge 22.

Stillingen skal søges via stillingsopslaget på www.politi.dk. Når du ansøger om en stilling ved politiet opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger ved politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist: 20. maj 2024

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Udviklingskonsulent
Aarhus
Udviklingskonsulent
Midtjylland
Kontor og administration
Aarhus
Kontor og administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Aarhus Universitet

    Implementeringskonsulent

    Fuldtid

    Fredrik Nielsens Vej 5, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Hedeager 2, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job