1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København

Fælledgården - Sygeplejerske

Sygeplejerske til nattevagt på Danmarks største plejehjem Fælledgården på Østerbro

Deltid

Permanent

Drejøgade 3, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2584280
|
Indrykket for 11 dage siden

Vil du bruge natten til at løfte den komplekse sygepleje i primærsektoren? Og vil du have en uforudsigelig hverdag i forudsigelige rammer, hvor høj faglighed og tæt samarbejde prioriteres? Så har vi (måske) lige jobbet til dig!

Vi søger en ny sygeplejerske-kollega, som har lyst til et job med kompleksitet og høj faglighed i primær sektoren som ansvarshavende sygeplejerske i en 7/7-ordning i ulige uger på Fælledgården – Danmarks største plejehjem med 193 moderne to-værelsesboliger fordelt på seks etager Østerbro tæt på både tog, metro og bus. Ruteplan: Se din rejsetid til Fælledgården 

Vores størrelse gør, at vi fungerer som en professionel organisation med et højt fagligt niveau. På hver afdeling bor ca. 37 personer med meget forskellige og ofte komplekse sygeplejefaglige behov. Derfor har vi nattevagter på alle afdelinger, som enten er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper, og på afdeling 5, som er vores demenscenter, er der endda to nattevagter. Vi har desuden tilknyttet plejehjemslæger, der er i huset to dage om ugen.

Du bliver ansvarshavende nattevagt, og du vil ligeledes være ansvarlig for plejen af afdeling Stuens 15 beboere. Du træder ind i en erfaren sygeplejerskegruppe med en sygeplejefaglig leder og høje ambitioner for det faglige miljø. Vi arbejder tværfagligt, og vi investerer i uddannelse på alle niveauer, fordi vi ved, at god og opdateret faglighed er bærende for vores arbejde. Du har derfor også gode muligheder for uddannelse hos os med afsæt i det, vi har brug for, og det, du brænder for at lære mere om.

Kort fortalt, vi investerer i dig, din arbejdsglæde og din faglighed – så du kan tage hånd om den komplekse sygepleje.

Ring eller SMS til sygeplejefaglig leder Joan Marie Aastrand-Jørgensen på 2421 8974, hvis du er nysgerrig på stillingen og vil høre mere – og måske komme forbi til en kop fyraftenskaffe og en rundvisning.

Høj sygepleje faglighed og tæt samarbejde
Du er naturligvis uddannet sygeplejerske, og du brænder for at arbejde med ældre mennesker. Du er fagligt dygtig, engageret og har lyst til at bruge din viden i samarbejde med dine kolleger og andre samarbejdspartnere. Og det er et plus, hvis du har erfaring fra en kommune og løbende har dygtiggjort dig gennem uddannelse.

Vi er kendt for at have en høj og sikker faglighed med et helt særligt blik for det enkelte menneske. Du skal derfor kunne aktivere alle dine sygeplejefaglige kompetencer. Dem skal du blandt andet bruge til at vurdere medicinske og helbredsmæssige problemstillinger, når du viser vejen for korrekt dokumentation.

Derudover drømmer vi om en kollega, som kan sige ”ja” til disse udsagn:

  • Jeg er anerkendende i min formidling og kommunikation
  • Jeg er god til at planlægge og strukturere mit arbejde i en ofte uforudsigelig og udfordrende hverdag
  • Jeg har lyst til at skabe mulighed for en tryg hverdag for beboerne og deres familier

Dine primære arbejdsopgaver bliver at indgå i akutte og terminalforløb, hvor du skal identificere sygeplejefaglige behov og igangsætte behandlingsplaner og sygeplejefaglige interventioner. Ligeledes vil du skulle tilse beboere efter udskrivelse fra hospitalsophold samt opdatere CURA og FMK.

Du fungerer også som faglig sparringspartner for personalet på afdelingerne, som tæller både sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, terapeuter, demensvidens personer, servicemedarbejdere, elever og studerende.  

Når du starter, får du en god og grundig introduktion til arbejdet på Fælledgården, og du bliver tilmeldt Sundheds- og Omsorgsforvaltningens introduktionsprogram for nyansatte sygeplejersker, hvor du vil møde andre nyansatte kolleger fra de andre plejehjem og hjemmeplejeenheder i Københavns Kommune.

Om Fælledgården  
Fælledgården er et selvejende plejeboligcenter med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Vi tager udgangspunkt i kommunens værdier; frihed, tryghed og fællesskaber, og har suppleret med værdierne; medmenneskelighed, barmhjertighed, omsorg, rummelighed og ligeværdighed. 

Vi er et mangfoldigt plejehjem hvad angår beboer- og personalesammensætning. I hverdagen har vi fokus på, at alle behandles med respekt og værdighed. Vi har derfor nultolerance over for fysisk, psykisk og sproglig forskelsbehandling. Læs mere om hverdagen på Fælledgården

Som ansat i Københavns Kommune får du også adgang til en lang række medarbejderfordele – for eksempel rabatter på træning, oplevelser, adgang til ferieboliger og gode priser på ting til hjemmet gennem vores webshop. Læs mere om aktuelle rabatter 

Ansættelsesvilkår 
Vi vil gerne tilbyde dig en fast 7/7-stilling på 28 timer om ugen i nattevagt i ulige uger. Vi håber, du kan starte den 1. juli 2024 eller snarest muligt. 

Løn forhandles efter principperne i Ny Løn, så udover din basisløn kan du forhandle om kvalifikationstillæg, funktionstillæg og engangsvederlag.  

Ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. 

Samtaler holder vi løbende, men modtager ansøgninger og tager ansøgere i betragtning helt frem til fristen. Så skynd dig at sende os din ansøgning. 

Søg via linket senest søndag den 19. maj 2024

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på vores-hverdag.dk, Facebook og LinkedIn

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
København
Sygeplejerske
Hovedstaden
Pleje og omsorg
København
Pleje og omsorg
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Rehabilitering/Akutpleje Vigerslevvej Afdeling for Lindring

    Sygeplejerske til aftenvagt i Afdeling for Lindring- Kbh.

    Deltid

    Vigerslevvej 180, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Finder du det meningsfuldt at arbejde med lindring og en værdig død for den alvorligt syge borger, så er du måske vores nye kollega. Vi arbejder med komplekse borgerforløb og sætter en ære i at udføre... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job