1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Slagelse

Region Sjælland

Sygeplejerske til nattevagter søges til afsnit SL4, Psykiatrisygehuset i Slagelse

Deltid

Permanent

Fælledvej 6, 4200 Slagelse, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2598408
|
Indrykket for 13 dage siden

Trives du med nattevagter og vil du være en del af et stærkt team med holdånd, høj faglighed og en kultur, hvor der er plads til mangfoldighed, så læs videre og send os en ansøgning.

Hvad kan vi, dine kommende kollegaer friste med:

  • Vi løfter i flok – citat fra sygeplejerske Anja
  • Hos os er der plads til at udvikle sig fagligt og personligt - citat fra sygeplejerske Christina
  • Du har stor indflydelse på egen vagtplan – citat fra sygeplejerske Mette
  • Vi er en ressourcestærk personalegruppe med stor bredde både erfaringsmæssigt og aldersmæssigt. Hos os kan du forvente god tværfaglig sparring i alle vagtlag – citat fra social- og sundhedsassistent Susie

Vi ønsker at kunne byde dig velkommen pr. 1. juli 2024, men vi venter også gerne på dig. Vi vil gerne gøre dig selskab 32 timer om ugen.

Hvad enten du er erfaren inden for sygeplejefaget eller relativt nyuddannet hører vi gerne fra dig. Vores arbejdsmiljø og trivsel prioriteres højt, hvorfor der også er fokus på et struktureret introforløb med mentorordning, så du hurtigt kan blive en del af teamet.

Hos os vil du opleve:

  • At faglig støtte og udvikling prioriteres
  • En høj grad af medindflydelse i samarbejde med dine kollegaer.
  • Systematisk supervision og Tryg Træning
  • Mulighed for at dygtiggøre dig, via træning af skills i vores skillslab (eks. sonde, Im injektion, VR briller mm).
  • At der er mulighed for at tage specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje

Hos dig forventer vi at opleve:

  • At du bidrager til at godt uddannelses- og arbejdsmiljø
  • At du medvirker til udvikling af sygeplejen
  • At lysten til at samarbejder falder naturligt og at du er en teamplayer
  • Selvstændighed, at du tør tage ansvar

Vores afsnit er et integreret sengeafsnit. En del af pladserne er forbeholdt patienter med affektiv lidelse og så er vi også ansvarlige for ECT-behandling samt TMS-behandling til patienter i Psykiatrien Vest.

Kerneopgaven er i samarbejde med det øvrige personale i huset, at yde respektfuld, og relations baseret pleje og behandling til patienter med behov for indlæggelse.

I behandlingstilbuddet arbejder vi recovery orienteret bl.a. med

  • At inddrage patienten i pleje og behandling
  • At tilstræbe at arbejde ud fra de miljøterapeutiske principper
  • Motion som en del af aktivitetstilbuddet/behandlingen
  • Psykoedukation, både til indlagte patienter og deres pårørende
  • Integrere safeward i afsnittet
  • Nedbringelse af tvang

Kan du se dig selv hos os?

Kan du se dig selv hos os, så send en ansøgning inkl. cv og relevante bilag.

Du er meget velkommen til at besøge os eller blot kontakte os, hvis du vil høre mere om stillingen. Vores oversygeplejerske Grethe Jensen er klar til at tale med dig.

Samtaler afholdes løbende, så send gerne din ansøgning i dag. Vi ser frem til at møde dig, hilsen dine kommende kollegaer.

Du kan her læse om Sengeafsnit SL4 og her om Psykiatrien i Region Sjælland.

Det som du også skal vide:

Du vil blive ansat under DSR-overenskomst. Ved alle ny ansættelser indhentes der offentlig straffeattest (§22) samt reference.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Slagelse
Sygeplejerske
Sjælland
Sundhed
Slagelse
Sundhed
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Professionshøjskolen Absalon, Campus Slagelse

    Udviklingsorienterede faglige ledere til Center for Sygepleje

    Fuldtid

    Søndre Stationsvej 30, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Fælledvej 6, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Fælledvej 6, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Fælledvej 13, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job