1. Alle Job
  2. Marketing
  3. København

Dansk Erhverv

To studentermedhjælpere til medlemskommunikation i Dansk Erhverv

Deltid

Permanent

Børsen 1A, 1217 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2594920
|
Indrykket for 16 dage siden

I Dansk Erhverv går vi hver dag på arbejde for at gøre Danmark til verdens bedste land at drive virksomhed i. Til gavn for arbejdspladser, velstand og velfærd.

Skal vi være verdens bedste, skal erhvervslivets rammevilkår forbedres. Vi skal styrke fortællingen om erhvervslivets rolle i samfundet, og vi skal sikre relevant kommunikation til dansk erhvervsliv. Det er her, du kommer ind i billedet.

Vi søger to studenter til medlemskommunikation, der kommer til at arbejde med kommunikation til Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder. Det drejer sig bl.a. om nyhedsbreve, markedsføring af event, webredigering, SEO-optimering, databehandling, statistik og meget andet.

I den ene stilling kan der være en grad af journalistisk arbejde, så her vil det være en stor fordel, hvis du har erfaring med at skrive artikler til aviser, magasiner, web eller andet. Vedlæg gerne eksempler på artikler i din ansøgning.

I den anden stilling vil der være stort fokus på at markedsføre events til medlemmerne via nyhedsbreve og e-mailinvitationer. Du vil spille en vigtig rolle i forhold til koordinering af indsatsen, redigering, opsætning og udsendelse. Samtidig vil du blive inddraget i markedsføringen af Dansk Erhvervs deltagelse på Folkemødet og i Dansk Erhvervs Årsdag.

Om jobbet
Dine opgaver vil bl.a. bestå i:                 

  • Redigering af tekst, opsætning og udsendelse af nyhedsbreve til Dansk Erhvervs medlemmer
  • Publicering af artikler på Dansk Erhvervs hjemmeside, inkl. SEO-optimering
  • Indsamling og oversættelse af data
  • Mindre grafiske opgaver ifm. billedudvælgelse og editering
  • Korrekturlæsning på forskellige slags tekster (f.eks. vores magasinartikler)
  • Mulighed for skriveopgaver til medlemskommunikation
  • Markedsføring og koordinering af events (gælder kun i den ene stilling)
  • Udarbejdelse af statistikker over brug af nyhedsbreve og hjemmeside

Om dig
Vi forestiller os, at:

  • Du er i gang med en kommunikationsuddannelse eller lignende. Det er ikke afgørende, hvad du studerer – det vigtigste er din motivation og dit drive
  • Du synes, det er spændende at få indsigt i forskellige erhvervspolitiske dagsordener og vil gerne være med til at sikre relevant og aktuel kommunikation til dansk erhvervsliv
  • Du er velskrivende og god til at vinkle artikler, så de er målrettet Dansk Erhvervs medlemmer
  • Du kan tænke på tværs af medier og koordinere markedsføringsindsatser
  • Du har flair for IT, digital kommunikation og gerne erfaring med SEO-optimering, CMS og Excel
  • Du er fleksibel, hurtig, struktureret og har blik for detaljen
  • Du har et stort engagement, kan arbejde selvstændigt og holde styr på flere opgaver på én gang

Om teamet
Du bliver en del af studenterteamet i Kommunikations-, kampagne-, presse-, kursus og eventafdelingen. Vores afdeling er en del af området Politik, Analyse, EU og International Kommunikation og Events, og vi har tæt samarbejde med vores kollegaer på tværs af Dansk Erhverv, der varetager medlemmernes interesser inden for forskellige brancher og fagområder.

Hos os er der højt til loftet og stor fleksibilitet. Vi er der for erhvervslivet og for hinanden. Sammenhold er nemlig det stærkeste hold.

Dit daglige arbejde vil foregå i Tietgenhus ved siden af den historiske Børsbygning. Den forventede arbejdstid vil være 15 timer om ugen, men vi vil selvfølgelig være fleksible i forhold til dit studie. Løn efter aftale.

Kulturen i Dansk Erhverv er kendetegnet ved, at vi er handlekraftige, netværksorienterede, og vi spiller hinanden gode. Derudover har vi et godt studentermiljø med forskellige former for sociale arrangementer og mulighed for faglig udvikling.

Ansøgningen
Har du spørgsmål, kan du kontakte chef for medlemskommunikation Tine Østergård Korcyl på 3149 0486 eller fagchef for strategisk kommunikation Mette Lynge Hansen på 4187 0876.  

Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet de rigtige kandidater. Send derfor gerne din ansøgning allerede i dag.

Ansøgning bilagt cv sendes online via linket ”ansøg” her på siden hurtigst muligt og senest den 3. juni 2024.

I Dansk Erhverv mener vi, at mangfoldighed gør os stærkere og medvirker til at skabe udvikling og fornyelse. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen uanset køn, alder, religiøs overbevisning, seksuel orientering og etnisk oprindelse mv.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
København
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Marketing
København
Marketing
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Egmont Publishing

    Story House Egmont søger studentermedhjælper til marketing-teamet

    Deltid

    Strødamvej 46, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Islands Brygge 37, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Interesserer du dig for byens rum og sammenhængskraft i et lokalområde, og vil du være med til at løfte en del af København? Kan du jonglere med både video og byrumsfaglige og grafiske opgaver? Så er ... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Deltid

    Ørestads Boulevard, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job