1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
UDLØBET

Genbrug og Adfærd

Udviklingsorienteret og processtærk teamleder til adfærdsteam på affaldsområdet i enheden Genbrug og Adfærd

Fuldtid

Permanent

Njalsgade 13, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2610133
|
Indrykket for 30 dage siden

Nu har du en spændende mulighed for at arbejde helt konkret med grøn omstilling i praksis i landets største kommune. Vil du være med til at udvikle fremtidens affalds- og sorteringsløsninger i København og arbejde med adfærd og borgerrettede initiativer baseret på viden og data, så vi kan nå kommunens ambitiøse målsætninger for genbrug og genanvendelse af ressourcer?

Enheden Genbrug og Adfærd i Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning søger en teamleder, der skal stå i spidsen for det team af specialister, som udvikler og implementerer de løsninger, som skal understøtte mere end 650.000 københavneres affaldssortering, genbrugsadfærd og bæredygtige handlinger.

Det gør vi ikke med løftede pegefingre, men med positive forventninger og en forståelse for, at både grøn omstilling og affaldssortering er svært og stiller krav til os i en hverdag, hvor der også er meget andet, der fylder. Derfor arbejder vi på et grundlag af viden, indsigt og data med at skabe lige netop de løsninger, der gør den grønne adfærd til en fælles selvfølgelighed og den nemme og oplagte hverdagspraksis. Københavnerne vil gerne – det er vores opgave at give dem mulighederne.

Om Adfærdsteamet
Adfærdsteamet er et fagligt stærkt og diverst team med 15 dygtige og dedikerede medarbejdere, som arbejder med adfærdsdesign, borgerrettede initiativer, produkt- og konceptudvikling og databehandling. I teamet sætter vi god trivsel, samarbejde og faglig sparring højt i en dagligdag, hvor vi har fokus på at motivere og understøtte borgernes affaldssortering og grønne hverdagshandlinger.

Om stillingen og arbejdsopgaverne
Som teamleder skal du understøtte en høj faglighed, hjælpe med at fokusere og prioritere i opgaveløsningen samt sikre koordinering af opgaver og prioritering af ressourcer i teamet. Du vil arbejde tæt sammen med enhedschefen, som har det personalemæssige ansvar og det overordnede faglige ansvar.

I det daglige vil du være bindeled mellem Adfærdsteamet og de øvrige teams og enheder på særligt affalds- og ressourceområdet og klimaområdet, men også i forhold til byudvikling mere generelt og de centrale stabsfunktioner på jura, kommunikation og analyse. Derudover er det din opgave at sikre en fagligt funderet betjening af både politikere og direktion i Teknik og Miljøforvaltningen.

Dine opgaver vil blandt være, at

  • sikre et højt fagligt niveau samt løbende koordinering af opgaver og prioritering af ressourcer i Adfærdsteamet samt sparring med enhedschef herom
  • bidrage til en høj grad af trivsel og arbejdsglæde i et team, der sammen leverer resultater på tværs af forskellige specialiserede kompetencer og fagligheder
  • sparre løbende om fremdrift, økonomistyring og resultatopfyldelse med teamets projektledere
  • sikre en løbende faglig udvikling og udveksling på tværs af medarbejdere fx i forbindelse med afholdelse af ugentlige teammøder og enhedsmøder
  • betjene politikere og direktion med indsigter, effektdokumentation og tilvejebringe fyldestgørende beslutningsgrundlag
  • sikre dokumentation og konceptbeskrivelser på adfærdsområdet i samarbejde med teamet
  • skabe en kultur, hvor gængs praksis udfordres, og du hele tiden tilegner dig og teamet ny viden inden for adfærdsområdet
  • indgå konstruktivt i den samlede ledelse af enheden Genbrug og Adfærd

Om dig
Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx fra en samfundsvidenskabelig, humanistisk eller teknisk uddannelse, og at du har mindst, og gerne mere end, fem års relevant erfaring med team- eller projektledelse eller en tilsvarende erfaring, der vil gøre dig i stand til at lede et team, hvor mange medarbejdere har mange års erfaring inden for deres felt. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med enten grøn omstilling eller affalds- og ressourceområdet, og vi forventer, at du har en faglig interesse for byudvikling og urbanitet.

Derudover lægger vi vægt på, at du

  • er åben og udadvendt og god til at samarbejde og omgås mange forskellige mennesker
  • er god til at engagere og koordinere samt interesseret i at udvikle dig inden for teamledelse
  • er god til at formulere dig skriftligt samt har en evne til at kommunikere klart og tydeligt
  • har erfaring med at arbejde databaseret med både kvalitativ og kvantitativ data
  • er ansvarsbevidst og evner at have mange bolde i luften samt at se udviklingsperspektiver i kommende projekter, der ofte ikke er særligt detaljeret beskrevet, og derigennem sikre de gode affaldsløsninger
  • har forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation
  • går positivt, løsningsorienteret og engageret til arbejdsopgaverne, og at du bidrager både socialt og fagligt med et skarpt blik for menneskelige dynamikker

Vi tilbyder
Du får et spændende og udviklende teamlederjob, hvor du sætter præg på udviklingen af København. Det sker i et godt kollegialt miljø, hvor du også har stor mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt som teamleder.

Du bliver den ene af to teamledere i enheden Genbrug og Adfærd og vil derfor sammen med den anden teamleder og enhedschefen udgøre ledelsen i en enhed med mere end 30 ansatte, der skal sikre en stærk genbrugskultur og løsninger, der understøtter bæredygtig adfærd i København.

Enheden er en del af afdelingen Klima og Byudvikling, der med helhedssyn, nysgerrighed og høj faglighed løser opgaver indenfor affald og ressourcer, klimaindsatser, byplanlægning, jorddeponi, almene boliger og analyser. Afdelingen har cirka 350 ansatte fordelt på 15 faglige enheder og et sekretariat, der alle arbejder for at gøre København til en endnu bedre og mere bæredygtig by at leve, bo og udvikle i.

Som del af Klima og Byudvikling skal du have lyst til at indgå i samarbejder og projekter, der går på tværs af fagområder og fagligheder. Vi mener, at de gode løsninger bliver stærkere og mere effektfulde, når vi løser dem i fællesskab – koordineret og på tværs af fag, enheder og myndighedsområder. Vi har desuden som norm at gøre det ordentligt, gøre det sammen og gøre det for København. Vi har det lange lys på og har formuleret en fælles strategi, der sætter retning for vores arbejde de kommende år.

Afdelingen Klima og Byudvikling ligger centralt placeret i Njalsgade på Islands Brygge. Du vil referere til enhedschefen i Genbrug og Adfærd.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er en fastansættelse med start umiddelbart efter sommerferien 2024 med et gennemsnitligt timetal på 37 timer om ugen.

Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enhedschef Jonas Bjørn Jensen på 2469 2835.

Medsend motiveret ansøgning, CV og evt. anden relevant dokumentation.

Søg via linket senest mandag den 3. juni 2024
Vi forventer at afholde første runde samtaler i uge 24 og anden runde i uge 25. Der vil sandsynligvis indgå en case i forbindelse med anden runde samtale.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamleder
København
Teamleder
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    UNICEF Danmark

    UNICEF Danmark søger Teamleder til Telemarketing

    Fuldtid

    Rentemestervej 62, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Kalvebod Brygge 32, 1560 København V, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

Søg efter andre job