1. Alle Job
  2. Håndværk og service
  3. Kolding

Skovvangen rekrut

Underviser til mekanikeruddannelsen

Fuldtid

Permanent

Skovvangen 28, 6000 Kolding, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2594833
|
Indrykket for 16 dage siden

Er du motiveret for at undervise kommende mekanikere – og videregive din viden om autobranchen?

Så er det dig, vi gerne vil have med på holdet.

Uddannelsen foregår på Teknia, som er HANSENBERGs brancheskole inden for håndværk og teknik. Her uddanner vi bl.a. mekanikere, VVS'ere og tekniske designere. HANSENBERG er en skole med fokus på høj faglighed, et godt socialt miljø og elevernes udvikling, og vi har en tæt relation til hele branchen. Læringsmiljøet er fagligt udfordrende, og vores faciliteter er veludstyrede og opdaterede.

Jobbet
Vi søger en kompetent faglærer til fastansættelse på mekanikeruddannelsen, hvor undervisningen gennemføres både som almindelig holdundervisning og som projektundervisning. Den praktiske del af undervisningen foregår i skolens værksteder.

Din profil
Du har stor passion for dit fagområde, og du har udpræget pædagogisk talent for at koble din teoretiske viden med det praktiske arbejde, så eleverne oplever en lærer, der har tjek på både teori og praksis.

Du er en tillidsvækkende person med et optimistisk livssyn, der kan lide at arbejde med unge mennesker – og som har stor rummelighed i forhold til forskellige elevtyper. Du sætter en ære i at få alle med og udvikle den enkelte elev optimalt – både fagligt og personligt. Du har en naturlig autoritet, og du kan træde i karakter, når det er nødvendigt.

Som udpræget teamplayer vil du gøre dit til, at teamet er velfungerende, målrettet og effektivt. Du er med til at sætte klare faglige og pædagogiske mål for teamets arbejde – og du koordinerer og sikrer, at målene nås.

Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du

  • er uddannet automekaniker og har mindst fem års relevant erhvervserfaring
  • kan have erfaring fra andre dele af autobranchen – fx synsmedarbejderuddannelsen
  • kan få din faglige viden ud over rampen – både mundtligt og skriftligt
  • er fuldt fortrolig med brugen af IT – og gerne anvender digitale medier i undervisningen.

Send gerne dit uddannelsesbevis med, hvis du har en overbygningsuddannelse.

Hvis du ikke har en gymnasiebaggrund, skal du være indstillet på at bestå relevante fag på A-niveau inden for de første år af ansættelsen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes på fuld tid som faglærer i en tjenestemandslignende stilling. Lønnen fastlægges efter gældende cirkulære mellem Finansministeriet og Centralorganisationen af 2010 (CO10), som blandt andet indeholder en fuldt arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 18 %.

Dine forventninger til løn vil blive drøftet under samtalen. Kandidater med de rette kompetencer har mulighed for tillæg til grundlønnen.

Har du ikke allerede en erhvervspædagogisk uddannelse, skal du gennemføre Dip­lomuddannelsen i erhvervspædagogik jf. § 12 i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 953 af 22/6 2023. Uddannelsen betales af skolen.

Tiltrædelse den 1. august 2024 eller efter nærmere aftale.

Sådan søger du
Du søger via skolens hjemmeside, www.hansenberg.dk. Send ansøgning og CV – sammen med alle relevante eksamensbeviser – senest søndag den 9. juni 2024. Samtaler gennemføres i uge 24.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fagkoordinator Leo Poulsen på telefon 7932 0128 eller konstitueret skolechef Lars Ravn Hansen på telefon 6194 0455 eller [email protected].

Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge stillingen uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund.


På HANSENBERG bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab med 250 kolleger på tre adresser i Kolding. Vi mødes i løbet af året til fællesmøder og julefrokost, og som medlem af personaleforeningen kan du deltage i forskellige arrangementer med både kolleger og familie. Der er også mulighed for at deltage i firmasport og bruge skolens fitnessfaciliteter.

Hos os er du med til at gøre en forskel for unge mennesker. Hvert år vælger flere end 3.500 elever at uddanne sig på HANSENBERG. Vi udbyder en lang række faglige uddannelser på EUD- og EUX-niveau samt HTX-uddannelsen på vores tekniske gymnasium. Fokus er rettet mod den enkelte elevs læring, faglige indsigt og dannelse.

Vores vision er at være Danmarks foretrukne skole på sit felt. Vi gør os derfor umage med at sikre, at elever, medarbejdere og erhvervsliv vælger os til. Vores daglige indsats og samarbejde hviler på skolens værdigrundlag: Vi er ordentlige, modige, nysgerrige og engagerede.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Faglærer
Kolding
Faglærer
Syddanmark
Underviser
Kolding
Underviser
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    JobTeam A/S

    Vores partner nær Kolding søger en mekaniker, er det dig?

    Fuldtid

    Vestertorv 6, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Bavnevej 38, 6580 Vamdrup, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

    Fuldtid

    Trianglen 13, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

    Fuldtid

    Kokmose 7, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

    Fuldtid

    Kokmose 7, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job