/img/Customers/Denmark/Ofir/Ofir.dk/jobsearch/header_background.jpg

Jobformidler siden 1978

Bemærk at denne jobannonce er udløbet!

Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
SOSU Skolerne

Social- og sundhedsassistentelever

SOSU Skolerne

Region Midtjylland søger 147 social- og sundhedsassistent-elever
 
Kunne du tænke dig at blive en af Region Midtjyllands 147 nye elever på Social- og sundhedsuddannelsen. Uddannelsen starter den 1. august 2016 og er en kombination af skoleophold og praktik. Uddannelsen varer 1 år og 8 måneder og arbejdstiden er på 37 timer pr. uge.
 
Om uddannelsen
Uddannelsen er en vekseluddannelse, hvor der veksles mellem skoleperioder og praktikperioder.
Praktikken består af tre praktikperioder, dels på en hospitalsafdeling, dels på et praktiksted indenfor det psykiatriske område og dels i en kommunal hjemmepleje. Desuden består uddannelsen af perioder med teoretisk undervisning på en af Social- og Sundhedsskolerne i Region Midtjylland. Du er ansat i Region Midtjylland i hele elevtiden.
 
Region Midtjylland og kommunerne i regionens geografiske område samarbejder om uddannelsen, så du er garanteret en praktikplads i alle tre praktikperioder.
 
Vores forventninger til dig
Uddannelsen kræver et højt personligt engagement, og du lærer at yde pleje og omsorg på et højt niveau.

Vi forventer:
  • at du er uddannet social- og sundhedshjælper eller har tilsvarende kvalifikationer
  • at du har IT-kompetencer på brugerniveau
  • at du er motiveret og nysgerrig på faget og uddannelsen
  • at du har gå-på-mod, er robust og kan tage ansvar for egen læring
  • at du er positiv, udadvendt og ansvarsbevidst 
Vi kan tilbyde dig 
  • en arbejdsplads, som hvert år uddanner mange elever
  • en solid og alsidig uddannelse, med gode fremtidsudsigter
  • at du får praktisk erfaring med social- og sundhedsarbejde i region og kommune
Løn og ansættelsesvilkår
Du indgår en uddannelsesaftale med Region Midtjylland og ansættelse sker ved Region Midtjylland.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Du vil blive bedt om tilsagn til, at dine praktiksteder kan indhente straffeattest og/eller børneattest i forbindelse med praktikopholdene.
 
Yderligere oplysninger
Nye regler betyder, at du nu skal søge om optagelse på uddannelsen gennem arbejdsgiveren, dvs. hos en region eller kommune. Gennem Region Midtjylland kan du søge om optagelse på de 6 social- og sundhedsskoler, beliggende i Region Midtjylland. I din ansøgning skal du tilkendegive, hvilken skole du ønsker optagelse på.
 
Hvis du vil vide mere om uddannelsen, kan du læse på Social- og Sundhedsskolernes hjemmesider:
Randers social- og sundhedsskole - www.sosuranders.dk
Social- og sundhedsskolen i Herning - www.sosuherning.dk
Social- og sundhedsskolen i Silkeborg - www.sosusilkeborg.dk
Social- og sundhedsskolen i Skive - www.sosu-stv.dk
Aarhus social- og sundhedsskole - www.sosuaarhus.dk
Social- og sundhedsskolen i Fredericia-Horsens - www.sosu-fvh.dk
 
Du kan også se Region Midtjyllands intro-video om livet som social- og sundhedsassistent her: http://www.rm.dk/job/mod-en-medarbejder/sosu-assistenter/
 
Har du spørgsmål til ovenstående, kan du kontakte os på telefon 7841 0789, mandag-fredag kl. 8.00-9.30 og igen kl. 13.00-14.00.
Du kan også sende en mail til sosu-elev@rm.dk, så besvarer vi din henvendelse hurtigst muligt.

Du kan søge stillingen ved at klikke på "Send ansøgning"
 
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en af Danmarks fem regioner. Regionen har hovedansvaret for sundhedsvæsenet, regional udvikling og drift af en række sociale institutioner i Midtjylland. Regionen har hovedsæde i Viborg. Regionen havde i 2010 et budget på 25,2 mia. kr. og ca. 25.000 ansatte. ?

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos ofir.dk
 
Praktisk information
Indrykningsdato
11-02-2016
Udløbsdato
15-03-2016
Job-ID
329581486
Jobbets adresse

SOSU Skolerne

Skottenborg 26

8800Viborg

Virksomhedens beliggenhed

Beregn rute-/rejseplan

Fra:
Til:
Om virksomheden