/img/Customers/Denmark/Ofir/Ofir.dk/jobsearch/header_background.jpg

Jobformidler siden 1978

Bemærk at denne jobannonce er udløbet!

Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Center for Social og Sundhed

Sygeplejerske til målrettet tværkommunal indsats

Center for Social og Sundhed


Vi søger en fagligt ambitiøs sygeplejerske til SHS-teamet, som er et specialiseret hjemme-sygeplejeteam, der agerer på tværs af Herlev, Ballerup og Furesø kommune i tæt samarbejde med Herlev og Gentofte hospital. Stillingen er på 30-32 timer pr. 1. maj 2016, og ansættelsesforholdet er forankret i Ballerup Kommune.
 
SHS-teamet har 8 sygeplejersker, som dækker alle årets dage i tidsrummet 7:30 - 23:00 med weekendvagt hver 4. uge. Vi har fysisk kontor i SundhedsHuset i Ballerup.
 
SHS-teamets indsats er målrettet den ældre borger - men vi håndterer borgere i alle aldre med specialiseret sygepleje i hjemmet. Vi har mange typer af opgaver og bliver rekvireret af både praktiserende læger og læger på de samarbejdende hospitaler samt kommunernes Hjemmepleje, Hjemmesygepleje, Plejecentre og Bosteder.
 
EKSEMPLER PÅ VORES ARBEJDSOPGAVER
  • Akut vurdering af borger, fx efter henvendelse fra en praktiserende læge
  • Vejledning og sparring af kollegaer og samarbejdspartnere over telefonen - eller ved bestilt undervisning
  • Håndtering af problematiske PEG, PUG og katetre
  • Væsketerapi og blodprøver
  • Måling af kliniske værdier
  • Intravenøs behandling
     
    VI FORVENTER, AT DU
  • Har min. 4-5 år erfaring som sygeplejerske, gerne fra flere af følgende funktioner: sygepleje til den komplekse medicinske patient, hjemmesygepleje, akutsygepleje, palliation, intensive observationer, funktion som behandlersygeplejerske eller lignende
  • Fungerer godt i en hverdag med akutte opgaver
  • Er robust, faglig ambitiøs og forstår at arbejde selvstændigt, samtidig med, at du formår at bidrage til samarbejdet i et mindre kollegateam
  • Har evnen til at bevare den faglige ro og overblik i en akut og/eller ukendt situation
  • Har gode kommunikative evner og gerne erfaring med undervisning og vejleding af kollegaer og samarbejdspartnere
  • Har gyldigt kørekort, kategori B - transport foregår i bil uden chauffør.
     
    VI TILBYDER
  • En grundig introduktion til de 3 kommuner, og relevante funktioner på Herlev og Gentofte Hospital
  • Et spændende miljø, hvor du har mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer
  • En unik mulighed for at arbejde i et innovativt og kompetent team, der løser komplekse opgaver i samspil mellem mange aktører og interessenter
  • Et team, hvor du kan være med til at præge den fortsatte udvikling med ideer til opgaveløsning i hverdagen
  • Et team med god humor og omsorg for hinanden
  • Indflydelse på vagtplan og stor fleksibilitet
     
    LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
    Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
     
    YDERLIGERE INFORMATION
    Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du ringe til daglig leder af SHS-teamet, Anne-Marie Mølbæk, på telefon 2034 9185.
     
    ANSØGNINGSFRIST: 17. MARTS 2016 KL. 12
    Vi forventer, at holde samtaler onsdag den 30. marts 2016.

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos ofir.dk
 
Praktisk information
Indrykningsdato
09-03-2016
Udløbsdato
17-03-2016
Job-ID
329583640
Jobbets adresse

Center for Social og Sundhed

Stiager 2

3500Værløse

Virksomhedens beliggenhed

Beregn rute-/rejseplan

Fra:
Til:
Om virksomheden