Brænder du for at arbejde med mennesker, på en arbejdsplads der skaber en god hverdag fyldt med livskvalitet for beboerne! Så kig her: Om Bronzealdervej På Bronzealdervej bliver du en del af en familie, hvor der er plads til forskelligheder.
Vi udgør 60 boliger fordelt med 10 lejligheder i hvert hus, hvor personalet i husene arbejder sammen i teams. Derudover befinder vi os i de skønneste naturomgivelser med højt til himlen. Bofællesskabet huser også både hund og kat, samt undulater og fisk.
I Bofællesskabet på Bronzealdervej vægter vi den gode hjemlige stemning, hvilket vi også ønsker kan mærkes, om enten det er fra medarbejdere eller beboernes familie og venner, når de træder ind ad døren.
Vi har nogle skønne, humoristiske og fagligt dygtige medarbejdere her på Bronzealdervej og vi håber på at få en kollega, der har lyst til at indgå i det gode kollegiale fælleskab. Vi respekterer hinanden og ved alle godt, at vi hver især kommer med forskellige erfaringer, viden og faglighed. Dette ser vi som en styrke, som kan bidrage yderligere til løsning af kerneopgaven.
Bofællesskabet på Bronzealdervej arbejder ud fra EDEN Alternative, som er en helhedsorienteret tankegang, hvor respekt, anderkendelse og omsorg sættes i centrum. Vi skifter betegnelserne plejehjem og institutioner ud med ældrebaserede fællesskaber, hvor vi er ansat i beboernes hjem. Du kan læse mere om EDEN Alternative på Bronzealdervejs hjemmeside.
Du vil som en del af dit arbejde skulle sørge for, at beboerne får den rigtige pleje og omsorg, du skal også være med til at skabe hygge omkring de daglige aktiviteter og når det er muligt, være spontan til at iværksætte små udflugter. Hos os arbejder vi i relationer og det er derfor vigtigt, at du også har lyst til at deltage i de sociale tværgående aktiviteter som f.eks. sankthans eller sommerfest.
Din profil Vi lægger vægt på følgende egenskaber:
- Har hjertet med i dit arbejde.
- Er positiv og værdsættende i din kommunikation
- Tager medansvar i beboernes dagligdag
- Fremstår loyal og troværdig i alle sammenhænge
- Værdsætter og bidrager til en hverdag med arbejdsglæde og humor
- Kan indgå i en vagtplan i 2 vagtlag
- Kan arbejde 2-3 weekend
- Kan arbejde i min. 3 af ugerne 27, 28, 29, 30, 31 og 32
- Alternativt kan du måske arbejde et mindre timetal i flere af ugerne
Vi tilbyder - Dialogbaseret planlægning af din arbejdstid
- Et godt arbejdsmiljø – både fysisk og psykisk
- Et job hvor du har mulighed for at udvikle dig
- Introduktion og oplæring
- Springbræt til videre uddannelse
Løn – og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist d. 30/5 2024 Der afholdes samtaler løbende så send din ansøgning nu :) Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kristina Elmquist Jensen 87 80 32 72
Sundhed & Omsorg har også lavet en film, som kan give dig et indtryk af, hvordan det er at være ansat i Odder Kommune. Du finder den på Bronzealdervejs hjemmeside.
https://www.youtube.com/watch?v=DcteCxQhEXo eller
https://www.odder.dk/borger/mest-for-aeldre/plejeboligerne-pa-bronzealdervej/ under adresse og information