Ved afdelingen Bedøvelse og Operation Nord (B&O Nord), Aarhus Universitetshospital, er der en ledig stilling som overlæge til besættelse den 1. juni 2024 eller efter aftale.
Anæstesiologien på AUH er opdelt i Intensiv og fire Bedøvelses- og Operationsområder.
De fem afdelinger samarbejder i tværgående fora indenfor ledelse, forskning, uddannelse og udvikling.
Om Bedøvelse og Operation Nord
Bedøvelse og Operation Nord består af fem afsnit, der samarbejder med afdelingerne for hhv. Plastik-og Brystkirurgi, ØNH - Øjne og Tand-mund-kæbekirurgi, Ortopædkirurgi og Hjerne- og Rygkirurgi; det sidste afsnit er Forberedelse og Opvågning.
Afsnittene ledes af en oversygeplejerske og en ledende overlæge i samarbejde med en kirurgisk ledende overlæge.
Afdelingen ledes af en chefsygeplejerske og en cheflæge.
Alle fem afsnit varetager behandling af de til de kirurgiske specialer knyttede patienter på højt internationalt niveau.
Afdelingen deltager i traumemodtagelse og modtagelse af akutte medicinske patienter. Afdelingen leverer sammen med de øvrige B&O smertebehandling til egne
patienter.
Der er i afdelingen aktuelt ansat 18 overlæger, 10 afdelingslæger, 6 hoveduddannelseslæger. Der er ikke ansat introlæger i afdelingen.
Afdelingen har tre døgndækkende todelte tilstedeværelsesvagtlag. Indplacering i afsnit og vagtlag sker efter kompetencer, behov/ønsker.
Om Anæstesiafsnit Nord 3, Hjerne-/Rygkirurgi
I afsnittet bedøves og overvåges patienter til alle typer af neurokirurgiske operationer. Derudover er der et betydeligt antal neurointerventioner både elektivt og akut.
Endvidere varetager afsnittet anæstesi til MR scanninger på flere lokalisationer på sygehuset. Afsnittet har en stor undervisningsopgave internt som eksternt og det forventes, at ansøgeren vil tage aktivt del i dette.
Afsnittets har en meget høj forskningsaktivitet som ansøgeren forventes at deltage aktivt i.
Stillingens funktion er forankeret i neuroanæstesi Nord 3 (Hjerne og Rygkirurgi) med ansvar for funktionen neuromodulation for kroniske smerter som en delestilling (50/50) mellem Bedøvelse og Opeation Nord og Hjerne- og Rygkirurgi specialet.
Stillingen oprettes mhp. på at styrke og videreudvikle neuromodulationsbehandling for kroniske smerter ved AUH og indebærer derudover funktion i klinisk neuroanæstesi også ledelse af og klinisk funktion (operation og ambulant aktivitet) inden for neuromodulation.
Derfor søger vi en faglig stærk profil, gerne med dokumenteret erfaring inden for afsnittets kliniske områder og én, der har en tydelig, involverende og dialogbaseret lederstil, og som vægter samspillet med medarbejderne højt.
Den kliniske anæstesidel af arbejdet vil blive udført på lige fod med de andre speciallæger i afsnittet. Specifikt ansvarsområde vil blive drøftet i forbindelse med ansættelsen.
Stillingen har vagtforpligtigelse i anæstesi med tilstedeværelsesvagt.
Vagten er 2-delt vagt og med ønskeplanlægning.
I vagten beskæftiger man sig primært med anæstesi til akutte neurokirurgiske og neuroradiologiske indgreb.
Stillings- og funktionsbeskrivelesn kan læses her
Vi søger en kollega, der
Vi kan tilbyde
Ansættelsesforhold og ansøgning
Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger indgåede overenskomst for overlæger.
Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 lægeroller i et skema, som udfyldes i forbindelse med ansøgningen og kan hentes her i Word / Libre - Skemaet skal fremsendes i Word eller Libre format.
Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation.
Har ovenstående vakt din interesse, håber vi, at du sender en motiveret ansøgning
Ansøgningsfrit er den 15. maj
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 22
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Chefsygeplejerske Carina Poulsen; Bedøvelse og Operation Nord, tlf. +45 5148 1490
Cheflæge Gorm von Oettingen; Hjerne- og Rygkirurgi, tlf. +45 2972 4089
Ledende overlæge Niels Juul, Bedøvelse og Operation Nord, Hjerne-/Rygkirurgi +45 7846 3502
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir