header background shadow

Jobformidler siden 1978

Få gevinst på jobansøgningen

Både din ansøgning og dit CV bør altid være målrettet den virksomhed, du søger stilling i – også når du søger uopfordret.

Kort og præcist

Lad så vidt muligt ansøgningen være ganske kort – den skal give modtageren lyst til at læse dit CV – for det er her, virksomheden i første omgang afdækker, om du matcher stillingen.

Kendskab

Fortæl hvor du har set stillingsannoncen. Skriv hvorfor du gerne vil arbejde for den pågældende virksomhed. Læs mere om relevante virksomheder via virksomhedsprofiler på Ofir.dk
 
Tjek dit netværk. Måske kender du nogen, der arbejder eller har arbejdet for virksomheden.

Tiltrædelse

Skriv om du sidder i uopsagt eller opsagt stilling, og skriv hvornår du kan starte.

Kvalifikationer

Beskriv de af dine personlige og faglige kvalifikationer, der matcher det job, du søger. Husk at underbygge dine faglige som personlige kvalifikationer med korte eksempler.  Skriv en klar og præcis tekst, som fortæller, hvad du forventer af jobbet, og hvad du kan bidrage med personligt og fagligt. Du kan også oprette et CV, og lade arbejdsgiverne finde dig via dine kompetencer. Læs mere om at oprette et CV på Ofir.dk

Færdigheder

Hvis du har erfaring med bestemte systemer, sprog eller værktøjer, som er relevante for den stilling, du søger, så beskriv kort og præcist dine færdigheder og fortæl, hvordan du vil udnytte dem i stillingen.

Arbejdstid

Du kan tage specielle muligheder eller ønsker om arbejdstid med i ansøgningen, men kun hvis du finder det relevant, eller det står nævnt i jobbeskrivelsen for det job, du søger.

Interesser

Fortæl kort om dig selv og dine interesserer – hvis det er relevant for jobbet.



Kontakt kundecenter

Åbningstider
Mandag-torsdag: kl. 8.30-16.30
fredag: kl. 8.30-15.30