header background shadow

Jobformidler siden 1978

Historien om Ofir

Hvad betyder Ofir?

I 2000 skulle det daværende jobavisen.dk have et nyt navn. Valget faldt på Ofir, inspireret af bogen "Ofir's guld" skrevet af Erwin G. Bloch. Ofir var stedet, hvor Kong Salomon hentede sit guld. Der er flere teorier om hvor guldlandet, der aldrig er blevet fundet, lå. Enten sydvest på den arabiske halvø, på Afrika's horn eller Fura-bjerget i Zimbabwe.

Vores målsætning er, at jobsøgende skal finde ”guld” – det job, der passer lige præcis til dem, og at også at arbejdsgivere opnår det samme – at finde den helt rigtige medarbejder.

Ofirs historie

2011

1. februar går Ofir.dk live med et helt nyt design. Logoet kan du nok genkende, selvom det har skiftet farve fra rødt til blåt. Lanceringen er resultatet af mange måneders intensivt arbejde, brugertests og udvikling baseret på et ønske om at forbedre brugervenligheden, og samtidig gøre Ofir mere lækkert og tidssvarende.

Vores fagportaler Salgsjobbet, Økonomijobbet og Plejejobbet er nu blevet en integreret del af det øvrige Ofir.dk. Søgninger på de tre områder vil i fremtiden blive vist på Ofir.dk, og du vil på sigt blive præsenteret for relevant indhold i højre side af søgeresultatet.

2009

I marts 2009 får Ofir.dk nyt logo, i den velkendte røde farve, nyt design og nye søgefunktioner. Samtidig lanceres 3 nye fagportaler, Økonomijobbet, Salgsjobbet og Plejejobbet. Logoet signalerer, at Ofir er et sted, hvor arbejdsgiver og jobsøgende finder hinanden.

2006

Den 26. maj fejres 10 års jubilæum på nettet. På det tidspunkt er OFiR.dk blandt de mest besøgte websites i Danmark med ca. 1 mio. unikke besøgende om måneden. 300.000 har en e-mail konto hos OFiR. OFiR Chat er ét af de største chatsteder i Danmark. Flere end 20.000 brugere har oprettet dating-profiler på OFiR.dk.

OFiR/MatchWork jobnetværket er et af Danmarks mest besøgte jobsites med 100.000 unikke besøg pr. uge og der indrykkes 1.000-1.500 nye annoncer hver uge.

I efteråret vælger man at splitte Ofir.dk, så Ofir.dk udelukkende fremstår som jobportal i selskabet OFiR Danmark a-s, og de øvrige services bliver flyttet til(bage) til FORUM.dk i et nystiftet selskab FORUM.dk A/S.

2004

Den 2. april 2004 bliver MatchWork World wide A/S et 100% ejet datterselskab af OFiR a-s. Jobportalen MatchWork.dk indgår nu i OFiR.dk jobannoncenetværket.

2000

Den 1. januar udskilles internetaktiviteterne i Søndagsavisen a-s i et selvstændigt datterselskab, der senere får navnet OFiR a-s. I oktober samlede man alle internet-aktiviteterne (jobavisen.dk og FORUM.dk) i selskabet OFiR Danmark a-s under ét fælles navn: OFiR.dk, som udbød services som jobannoncer, e-mail, chat, dating, shopping, boligportal, biler m.v..

1999

Aktiviteterne udvides kraftigt og portalen havde ca. 3 mio. besøg om måneden, hvilket er en vækst på 100 gange i løbet af halvandet år. .

1998

Portalen får stadig nye services lagt til, bl.a. gratis e-mail og boligsøgning, og bliver hurtigt en startside for mange internetbrugere. .

1996

Søndagsavisen a-s går online og etablerer jobavisen.dk for at understøtte Søndagsavisens betydelige stillingsmarked i Danmark. Samtidig etableres portalen FORUM.dk, der skal fungere som paraply for de samlede aktiviteter, herunder Jobavisen.dk. .

Kontakt kundecenter

Åbningstider
Mandag-torsdag: kl. 8.30-16.30
fredag: kl. 8.30-15.30