Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kommunikativ stærk tværfaglig udviklingskonsulent med indgående kendskab til arbejdet i en politisk ledet organisation

   
 
Nyborg Kommunes Sekretariat søger en konsulent med fokus på analyse- og udviklingsopgaver, der kan tage ledelse på opgaverne og understøtte direktionen med præcis ledelsesinformation. Vi er et sekretariat med ca. 13 ansatte, hvor der er godt humør og en tæt dialog mellem fagområderne.
 
Vi søger en konsulent med akademisk baggrund scient.pol., scient.adm., oecon eller lign. der med stort engagement har lyst til samarbejde med mange forskellige faggrupper og på tværs af forskellige fagområder.  Du er fleksibel og evner at løse mange forskellige opgaver, herunder projektledelse.
 
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med udarbejdelse af sager til politisk behandling, da du kommer til at arbejde i en politisk ledet organisation, hvor der ofte er stor kompleksitet, korte deadlines, højt tempo og krav til præcision. Det er derfor også vigtigt, at du har flair for koordination og analyse, og at du har særdeles præcise formidlingskompetencer — både skriftlige og mundtlige.

Udpluk af opgaver du kommer til at løse:

  • Koordinering og udvikling
  • Analyser og projektledelse
  • Faglig sparring til direktør/direktion, herunder ledelsesinformation
  • Udvalgsbetjening, herunder udarbejdelse af  sagsfremstillinger og notater
  • Diverse administrative opgaver
 
Vi søger en medarbejder der,
  • er strategisk og har analytisk sans med fokus på både helhed og detalje
  • er fleksibel og kan have mange bolde i luften
  • er systematisk og struktureret
  • har gode formidlingskompetencer – både skriftligt og mundtligt
  • kan arbejde selvstændigt
  • har gode relationelle kompetencer og evne til at facilitere samarbejde med forskellige interessenter med en tværfaglig indgang til opgaverne
  • nemt kan gennemskue og anvende IT som arbejdsredskab  
  • gerne har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
     
Du er fleksibel og villig til at påtage dig de forskellige ad hoc opgaver, der vil lande på dit skrivebord. Til gengæld tilbyder vi et spændende og alsidigt job med mulighed for personlig og faglig udvikling.

Hør mere om stillingen hos sekretariatschef Tina Andersen, tlf. 6333 6803.
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
 
Stillingen er på fuld tid.
 
Vi gør opmærksom på, at der skal forevises straffeattest inden ansættelse.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2017 – eller snarest muligt.
 
Ansøgningsfristen er 16. august 2017
Samtaler forventes afholdt 23. august 2017.
 
 
Du søger jobbet elektronisk ved at trykke på knappen "Send ansøgning" under selve stillingsopslaget og udfylde den formular, som kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.
 
 

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/

(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob.aspx?ofirid=502f05cc)


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her