FOG HØRSHOLM SØGER ISENKRAM-ELEV TIL EN SPÆNDENDE, AFVEKSLENDE OG LÆRERIG ELEVTID!

Drømmer du om at blive salgskonsulent, indkøber, butiksleder eller måske trælastdirektør så er elev-uddannelsen i Fog et godt sted at starte!

Til vores forretning i Hørsholm søger vi lige nu en salgsassistentelev, der vil specialisere sig indenfor isenkram/værktøj/beslag.

Som elev i Fog får du mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for salg, butiksdrift og kundebetjening. Du vil komme rundt i flere forskellige områder, så du lærer store dele af forretningen at kende. Derudover planlægges forskellige uddannelsesmæssige og sociale aktiviteter for den samlede elevgruppe i Fog.

Vores særkende er en bred variation af kunder samt produkter af høj kvalitet, som du vil få detaljeret kendskab til. Som elev hos os får du hurtigt eget ansvarsområde og salgsbudgetter, som du i samarbejde med den salgsansvarlige leder skal forsøge at nå.


Om dig

Du er initiativrig og ikke bange for at tage ansvar. Du kan tænke selv og du har gode samarbejdsevner. Du har interesse for vores vareområde og en positiv indstilling til nye udfordringer. Hvis disse ting passer på dig - så er du måske en af vores nye elever.

Send os en kortfattet ansøgning hvor du fortæller lidt om dig selv og dine planer for fremtiden. Vedlæg også en kort oversigt over din skolegang og dine tidligere job.

Send din ansøgning via linket i dette opslag – gerne så hurtigt som muligt. Samtaler afholdes løbende.

Er du interesseret i at høre mere om at være elev i Fog, er du velkommen til at kontakte  byggecenterchef Claus Nielsen på telefon 23 44 35 66. 


Vi glæder os til at høre fra dig.

Se mere på vores ansøgersite: https://johannesfog-elev.brandero.com


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her