Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Forsyningstilsynet søger revisor eller økonom til tilsyn med energiselskabers omkostninger og priser

Vil du gerne arbejde med energiselskabers omkostninger og priser, og er du en fagligt stærk økonom, cand.oecon. eller cand.merc.aud., der er god til at samarbejde og formidle både skriftligt og mundtligt? Så har vi en ledig stilling til dig i Center for Detail, Energibesparelser og Markedsmæssighed (DEMA).

Spændende rolle i reguleringen af energisektoren
Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, som arbejder for velfungerende markeder inden for el, naturgas og fjernvarme.

I DEMA fører vi tilsyn med net- og distributionsselskabernes omkostninger til energispareaktiviteter og om virksomhederne indgår aftaler på markedsvilkår – blandt andet med udgangspunkt i OECD´s og SKAT´s transfer pricing regler for koncerninterne transaktioner.

Vi fører også tilsyn med detailmarkedet på el- og gasområdet. På detailmarkedet for el er Forsyningstilsynet med til at understøtte selve markedsdesignet, hvor forbrugeren er i centrum. Vi har fokus på konkurrence, produktudbud, gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse. Arbejdet foregår i dialog med andre myndigheder, herunder Forbrugerombudsmanden, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Forbrugerrådet og Energistyrelsen, ligesom vi deltager i internationalt samarbejde på området.

Dine opgaver
Dine opgaver i DEMA med tilsynet med energiselskabers aftaler, omkostninger og regnskaber indebærer bl.a.:
  • Gennemførelse af tilsyn med selskabernes omkostninger, aftaler og forretningsgange
  • Vejledning og ekstern kommunikation om selskabernes regnskabsførelse, omkostningshåndtering og aftaleindgåelser
  • Udarbejdelse af omkostningsstatistikker og –analyser
  • Gennemgang og vurderinger af net- og distributionsselskabernes aftaler med andre (koncerninterne) virksomheder om prissætning af energibesparelser.
Du får en bred kontaktflade, både internt og med forskellige aktører på energiområdet, f.eks. offentlige myndigheder, brancheorganisationer og selskaber. Stillingen indebærer både opgaver, der løses i teams, og selvstændige opgaver.

Faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø
I DEMA er den faglige sparring om kerneopgaverne og din faglige udvikling i fokus. Miljøet er energisk og inspirerende med plads til læring og ambitioner. Du vil i det daglige opleve frihed og fleksibilitet, som er med til at skabe en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv. Du bliver en del af en organisation med en flad struktur og et godt socialt miljø, hvor du som medarbejder er med til at træffe vigtige beslutninger.

Du bliver en del af et kontor på cirka 18 akademiske medarbejdere, som alle arbejder i et samspil mellem jura og økonomi omkring vores tilsynsopgaver.

I Forsyningstilsynet er vi ca. 110 engagerede medarbejdere, der skaber rammerne for en effektiv, sikker og innovativ energiforsyning. Vi bor i nye, flotte omgivelser i Frederiksværk.

Motiveret og nysgerrig økonom
Du er uddannet cand.merc.aud., cand.oecon. eller har en lignende samfundsfaglig uddannelse. Har du erfaring fra en lignende stilling eller forståelse for markederne, er det en fordel, men det er ingen betingelse. Det vigtigste er dine faglige kvalifikationer, nysgerrighed og lyst til at arbejde med tilsynsopgaver. Du har en stærk analytisk sans kombineret med økonomisk eller revisionsmæssig faglighed og mod på at kombinere økonomi og jura. Du bliver motiveret af at løse vigtige samfundsopgaver og er en dygtig formidler, både skriftligt og mundtligt. Som person er du resultatorienteret og tager ansvar. Det betyder, at du kan strukturere din hverdag og er i stand til at vurdere, hvordan du kommer i mål med dine opgaver inden for de rammer, der gælder på området. Du er vant til og kan lide at indgå i tæt samarbejde med kollegaer, men du kan også arbejde selvstændigt.

Interesseret?
Har vi fanget din interesse, så tøv endelig ikke med at søge stillingen gennem linket her på siden. Du bedes venligst vedhæfte relevante dokumenter, herunder eksamensbeviser for bachelor- og kandidatuddannelse.

Ansøgningsfrist: 9. august 2020. Tiltrædelse snarest muligt. Din ansættelse vil ske i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Du vil blive ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent ud fra en samlet vurdering af de kompetencer og erfaringer, du har i forhold til stillingens indhold. Der kan indgå en case eller personlighedstest i rekrutteringsforløbet.

Vil du høre mere om stillingen, så kontakt gerne kontorchef Barbara Hoffmann Christiansen på bhch@forsyningstilsynet.dk eller på telefon 4171 5368 eller specialkonsulent Carsten Skaarup på cask@forsyningstilsynet.dk eller på telefon 41714322 .

Se mere på vores ansøgersite: https://forsyningstilsynet.ofir.com


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.