Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

GENOPSLAG - Ny skoleleder til Korshøjskolen

Skoleleder til Korshøjskolen

Korshøjskolen søger en ny skoleleder, da vores nuværende skoleleder går på pension pr. 1.maj 2018.

Vil du stå i spidsen for at udvikle en veldrevet skole, hvor vi sammen løfter opgaverne. Vi søger en leder, der kan løfte opgaven efter vores dygtige skoleleder og udfylde ledelsesrummet med visionær, retningsgivende og rammesættende ledelse.

Foruden dig består skolens ledelsesteam af SFO-leder og viceskoleleder. Det er et team, som arbejder tæt sammen om opgaverne i hverdagen.Korshøjskolen er en udviklingsorienteret skole med stærkt afsæt i et godt samarbejde og høj grad af personaleinddragelse.Som skolens strategiske leder vil du sammen med det øvrige ledelsesteam i den nærmeste tid have fokus på skolens fortsatte pædagogiske udvikling.
Vi er fx rigtig godt i gang med arbejdet med at udvikle Professionelle Læringsfælleskaber (PLF), hvor vi har særligt fokus på teamudvikling og reflekterende samtaler om elevernes læring. Via løbende evalueringer fra medarbejderne kan vi se at vi rykker os positiv i brugen af de elementerne i PLF.
Vi arbejder på at løfte den professionelle kapital for organisationen via et udviklingsfokus med høj grad af medarbejderinddragelse og med teamsamarbejdet som det vigtige omdrejningspunkt. Det arbejde er inspireret af lederes og medarbejderes deltagelse i DLF ´s kursus i professionel kapital.

Vi ønsker os, en:

  • leder med pædagogiske ambitioner samt evner og interesse for strategisk ledelse
  • rummelig leder, der er god til kommunikation og dialog
  • leder der er teamplayer og som kan lede medarbejdere og ledere
  • udviklingsorienteret leder der kan understøtte igangværende processer
  • leder, der er god til personaleledelse, kan indgå i teamarbejdet og arbejde anerkendende.

Vi kan tilbyde:
  • En skole, hvor dialog, tillid og åbenhed er vigtige grundelementer i vores samarbejdsklima
  • En fælles engageret tilgang til arbejdet med at øge vores professionelle kapital
  • Et udviklingsorienteret og engageret personale
  • Et positivt samarbejde med såvel forældrekredsen som bestyrelsen og øvrige aktører
  • Frem for alt dejlige og lærevillige børn!

I Randers kommune er der i 2017 udarbejdet et fælles ledelsesgrundlag: ”Grundlag for god skoleledelse”, som tager udgangspunkt i at styrke og udvikle et fælles skolevæsen.

Som skoleleder i Randers Kommune forventes det derfor bl.a. at:
  • Du indgår konstruktivt og forpligtigende i professionelle ledelsesfælleskaber, hvor dialoger, både refleksive og af mere praksisorienteret karakter, skal understøtte udviklingen af både det fælles skolevæsen og egen skole.
  • Du sammen med andre skoleledere og skolechef skaber sammenhæng mellem lokale og fælles behov og udarbejder og gennemfører strategiske aftalemål.
  • Du leder vidensinformeret og med udgangspunkt i viden og data.

Korshøjskolen er en skole med pt. 420 elever, fordelt på 0 - 9 kl. Vi har 2 spor pr. årgang og vi arbejder afdelingsopdelt. Vi har 3 specialklasser med 28 elever på 7.- 10. klassetrin med moderate generelle indlæringsvanskeligheder. I skolens SFO er der ca. 100 børn.

Der er ansat 33 lærere, 10 pædagoger, 2 ansatte i kantinen og én administrativ medarbejder.

Skolen er bygget i 1965 og løbende renoveret. Den er beliggende i Harridslev nord for Randers Fjord, få kilometer uden for Randers by. Skolen er distriktsskole for børn i Harridslev og de omkringliggende byer.

Ansættelsen sker efter lederoverenskomsten for undervisningsområdet på kontraktvilkår. Lønfastsættelsen sker i henhold til lokalt indgået forhåndsaftale for skoleledere mellem Lederforum og Randers kommune.

Se mere på hjemmesiden (http://korshoj.skoleporten.dk/sp.).

Du er også velkommen til at ringe eller skrive til:
Skolechef Henrik Johansen 51 16 28 47, mail: henrik.johansen@randers.dk
SFO-leder Hanne Breinhild på 89 15 47 11 eller 21 18 03 94, mail: hanne.breinhild@randers.dk. (hanne.breinhild@randers.dk)
TR for lærerne Morten Aurvig Lystlund Brøndum 28 34 016 5 mail: mort724f@rksit.dk. (mort724f@rksit.dk)

Du er naturligvis også velkommen til at komme på besøg på skolen. Ring og aftal en tid med Hanne Breinhild.

Ansøgningen skal være Randers kommune, Børn og Skole i hænde senest den 12. april 2018

Første samtalerunde afholdes d. 18. april 2018 om eftermiddagen.

Der indhentes referencer og foretages test for kandidater, der går videre til anden samtalerunde. Denne finder sted den 25. april 2018.

Tiltrædelse den 1. juni 2018 eller snarest muligt derefter.

Ansættelsesforhold
Fuldtid

Tiltrædelse
01.06.18

Ansøgningsfrist
12.04.18 23:59

Virksomhedens oplysninger
Børn og Skole Sekretariat

Kontaktperson
Skolechef Henrik Johansen, tlf. 5116 2847

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her