Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Socialrådgiver søges til selvejende socialpsykiatrisk botilbud

Genopslag: Socialrådgiver søges til selvejende socialpsykiatrisk botilbud.
 
Vores socialrådgiver har valgt at gå på efterløn. Derfor søger vi nu en socialrådgiver med solid faglighed, der har lyst til at arbejde for at give Lindevangs 56 beboere de bedste betingelser.

Du bliver en del af en lille nyoprettet enhed, Kvalitet og Udvikling, der understøtter den faglige kvalitet i botilbuddet. Som socialrådgiver får du en vigtig og koordinerende funktion, og du har mulighed for at komme tæt på beboernes hverdag. Der er god mulighed for selv at præge stillingen.
 
Du har:

  • Erfaring med psykiatri- og/eller udsatteområdet.
  • Indsigt i lovgivning på socialområdet og erfaring med at omsætte denne til praksis i et tværfagligt felt.
  • Veludviklede samarbejdsevner og kan være selvstændig og fleksibel i opgaveløsningen.
  • En positiv og nysgerrig tilgang til det daglige arbejde.
  • Et flydende og præcist skriftsprog.
  • Gode IT-kompetencer.
  • Lyst til at bidrage til udvikling af Lindevangs tilbud, både i den daglige drift og i udviklingsprojekter.
 
 Dine opgaver:
  • Koordinere samarbejdet mellem Lindevang og beboernes handlekommuner, herunder være mødeleder ved opfølgningsmøder.
  • Koordinere samarbejdet vedrørende beboere mellem Lindevang og øvrige myndigheder.
  • Samarbejde med og understøtte øvrige faggrupper i huset.
  • Rådgive og bistå beboere ved kontakt til diverse myndigheder og i økonomiske spørgsmål.
  • Være med til at udvikle indsatser rettet mod intern og ekstern beskæftigelse for beboerne.
  • Indhente og udbrede relevant viden.

Vi kan tilbyde:
  • God introduktion.
  • En spændende arbejdsplads, hvor der altid er nye initiativer i gang.
  • Engagerede kollegaer med lyst til kreativ opgaveløsning.
  • En udfordrende hverdag.
  • Falck Healthcare, lækker og billig frokost, fitnessrum til alle.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til tiltrædelse 1. marts 2018 eller snarest. Arbejdstiden er på 32-37 timer om ugen.
Løn efter gældende overenskomst samt Ny løn.
Arbejdspladsen er beliggende Lindevangsvej 1, 3000 Helsingør.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest, og der indhentes referencer.

Vil du vide mere?
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kathrine Jonstrup, leder af Kvalitet og Udvikling, på tlf. 9215 4928.
Du kan også orientere dig på www.lindevang.dk
 
Som en del af Lindevangs beboerinddragelsespolitik tilbydes beboere deltagelse i ansættelsessamtalen.

Samtaler forventes afholdt tirsdag d. 23.1.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her