Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Webdesigner

– med flair for både grafik og teknik

Til vores webafdeling i Vejle søger vi en webdesigner der både forstår at kommunikere et budskab via grafik og billeder og som samtidigt har den tekniske indsigt til at forbedre brugeroplevelsen på vores hjemmesider.

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med vores hold af både front- og back-end programmører og vores kommercielle webteam der tilsammen vedligeholder Pharma Nords mere end 100 hjemmesider, så det er vigtigt at du kan trives i et større og til tider hektisk udviklingsmiljø.

Arbejdsopgaverne er blandt andet:

  • Udvikling af templates og nye sider fra bunden i HTML, CSS og jQuery
  • Forbedring af UI/UX på vores eksisterende sider med fokus på bl.a. bruger- og mobilvenlighed
  • Opsætning og design af vores nyhedsbreve
  • Produktion af grafik, bannere mv.
Vi forventer at du er hjemmevandt i Adobes Creative Suite og har helt styr på det grafiske samt at du mestrer HTML, CSS og basal brug af javascript og jQuery. Det er desuden et stort plus hvis du også har arbejdet med split-testing og Google analytics. Du må meget gerne medsende links til eksempler på dit arbejde fra studie eller tidligere job i ansøgningen.

Du skal være struktureret og gerne perfektionistisk med dine løsninger og kvaliteten af dit arbejde, så alt fungerer som det skal første gang.

Vi forestiller os, at du har en uddannelse som webdesigner, multimediedesigner, grafiker, front-end programmør eller på anden vis har erhvervet de beskrevne færdigheder.

Hvad du kan forvente
Du vil komme til at indgå som en vigtig del af Pharma Nords webteam, der står for Pharma Nords stadigt voksende antal hjemmesider og webshops. Her vil du komme til at arbejde tæt sammen med pt. 10 kolleger, der står for alt fra programmering til tekster, grafik og de daglige opdateringer af hjemmesider.

Vi har en god og uformel omgangstone med korte beslutningsveje. Vi arbejder med Linux som platform for primært open source og egen-udviklet software.

Ansøgning:
Send venligst din ansøgning som brev til Pharma Nord, Sadelmagervej 30-32, 7100 Vejle, att. Jacob Pedersen senest den 20. maj. Mærk kuverten ”Webdesigner”. Tiltrædelse snarest.
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her