Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Magasin- og ugeavisjournalist

Mediehuset Herning Folkeblad søger

Magasin- og ugeavisjournalist

Til vores magasin- og ugeavisredaktion søger Herning Folkeblad en velskrivende, udadvendt og dedikeret journalist, som har øje for den gode historie - uanset om den handler om byens butiksliv, ildsjælen i en lokal forening, nyt køkkendesign, en bolighandel eller et åbent hus i et af de lokale bilhuse.

Vi har brug for en stabil, produktiv og selvkørende journalist, der brænder for lokalområdet og for at bringe annoncører og læsere tættere sammen via vores magasinprodukter og ugeavis.
Du er god til idéudvikling og mestrer alle journalistiske genrer - fra nyheden til portrættet - og du kan skrive til både print og online, fotografere og lave video.

Du er omhyggelig, går op i kvalitet og sætter pris på at have ansvar. Du er let at begejstre for nye ideer og er altid sulten efter at videreudvikle din journalistik og vores produkter.

Som magasin- og ugeavisjournalist på Herning Folkeblad har du altid mange bolde i luften i et travlt, afvekslende og spændende job, hvor du bliver makker med magasinredaktør Lene Toksvig.

I udgør den dynamiske duo, som i tæt samarbejde med vores salgsafdeling og øvrige redaktioner planlægger og producerer ugeavisen Herning Bladet og udgivelserne af vores magasiner - som blandt andet tæller bilmagasinet Oktan, Cityavisen, Boligmagasinet og en lang række periodiske udgivelser. Magasinredaktionen står desuden for den redaktionelle udvikling, præsentation og omtale af Herning Folkeblads læserevents samt skriver tekster til kundernes advertorials.

Vi forventer, at du:

  • er en god skribent, der kan kombinere kvalitet og hastighed

  • har kommerciel forståelse og kan balancere redaktionelle og kommercielle interesser

  • er udadvendt og værdsætter den nære kontakt med kilder og læsere

  • har gode samarbejdsevner - såvel internt som eksternt

  • kan og vil tage ansvar, er god til planlægning og arbejder selvstændigt og struktureret

  • er med til at videreudvikle vores magasiner, ugeavis og tillæg

  • er produktiv og arbejder godt under pres

  • mestrer både print, online, foto og video - og er teknisk velkørende

  • bruger sociale medier både som redaktionelt værktøj og til at brande dit og vores indhold

  • har et godt humør og er med til at skabe et rart, redaktionelt miljø

Som magasinjournalist på Herning Folkeblad bliver du en del af et meget travlt og ambitiøst mediehus, som er i konstant udvikling. Tonen er munter, sammenholdet er godt, og du fungerer bedst sammen med os, hvis du både har humoristisk sans, er engageret og lever rigtig godt med travlhed, lange arbejdsdage og pressede deadlines.

Du skal have kørekort, og du skal bo i Herning Folkeblads udgivelsesområde.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte chefredaktør Vibeke Larsen på 20 16 00 68 eller magasinredaktør Lene Toksvig på 23 34 42 14.

Tiltrædelse: 1. juli - om muligt gerne før

Ansøgning
Ansøgning og cv mailes som Magasinjournalist til direktionssekretær Tina Nortvig Mortensen på
tnm@herningfolkeblad.dk senest fredag 25. maj. kl. 9.00.

Mediehuset Herning Folkeblad er en selvstændig fondsejet medievirksomhed i Midtvestjylland, som primært dækker kommunerne Herning, Ikast-Brande og Silkeborg. Virksomheden har ca. 170 ansatte. Virksomhedens styrende værdigrundlag bygger på nytænkning, lokalperspektivering, samspil og troværdighed. Disse værdier er rygraden i virksomheden. De enkelte lokale medie huse består af mennesker, som arbejder for mennesker, og har den lokale borger i fokus. Lokale nyheder samt inspiration til et bedre liv er ledestjernerne i alt mediearbejdet. Overskuddet fra medievirksomheden udloddes til gode lokale formål inden for kultur, sport, erhverv og uddannelse. Se mere på www.mediehusetherningfolkeblad.dk.

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her