Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog (børn og unge)

Medarbejder M/K søges til Holbæk Krisecenter Medusa
Vi søger en engageret pædagog/socialfaglig medarbejder 37 timer ugl.  pr. 1. november 2018 eller tidligere. Du skal indgå i arbejdet med at støtte og rådgive vores beboere, både i forhold til deres aktuelle situation og i forhold til et kommende liv uden vold.
 
Empowerment er grundlæggende for vores arbejde. En vigtig værdi er derfor at respektere kvindernes egne valg, deres forskellige kulturer normer og værdisæt. Vi arbejder anerkendende og relationsorienteret.
 
Vi forventer

  • At du er uddannet pædagog eller har anden relevant socialfaglig uddannelse,
  • At du har erfaring inden for området eller relaterede områder med kriseramte og traumatiserede mennesker, børn- og familier
  • At du har gode skriftlige formuleringsevner og kan kommunikere på engelsk
  • At du er indstillet på at arbejde fleksibelt både i forhold til opgaver og arbejdstider
 
Vi lægger vægt på
  • At du kan arbejde i tværfagligt team, samtidig med at du kan arbejde selvstændigt
  • At du har interesse i at arbejde med metoder, evaluering og dokumentation af din indsats
  • At du har lyst til at arbejde udviklingsorienteret og er i stand til at se nye muligheder og løsninger
  • At du er anerkendende og respektfuld i din tilgang til såvel beboerne, som til dine kollegaer
 
Vi giver dig:
  • Supervision og gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Mulighed for at udfolde dine faglige ambitioner sammen med engagerede kollegaer
  • En åben arbejdsplads med lydhørhed for dine ideer og faglige input
  • En spændende og udfordrende arbejdsplads med kollegial opbakning og masser af humor
 
Dine arbejdsopgaver:
  • At give omsorg og pædagogisk støtte til kvinder og børn med ophold på Krisecentret
  • At indgå i turnus som vært i Krisecentret, dvs. ”passer huset", modtager henvendelser og bevarer overblikket over dagen
  • At deltage i visitationssamtaler af nye kvinder
  • At indgå i tværfagligt team omkring koordinering af beboernes trivsel, sagsforløb og efterværn
  • At udarbejde opholdsplaner og diverse dokumentation i samarbejde med kvinderne
  • At indgå i varetagelsen af diverse eksterne samarbejder omkring kvinder og børn (Fx skole, jobcenter, politi, læge)
  • At være medansvarlig for fælles aktiviteter, temadage og workshops for kvinder og børn.
  • At gribe og samarbejde om de ad hoc-opgaver, der dagligt opstår
 
Løn og ansættelsesforhold tager udgangspunkt i overenskomsten mellem Dansk Erhverv og SL. Ansættelsesforhold i henhold til funktionærloven. Der vil blive indhentet børneattest i forbindelse med evt. ansættelse.  Du skal være indstillet på skiftende arbejdstider, herunder arbejde i aftentimerne, weekender og helligdage. Har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til Ane Voss, leder på tlf. 27289938 eller Gitte Olin Larsen, souschef tlf. 20876600 man. kl. 10 – 13 eller tors. kl. 8 - 11
 
Ansøgning vedlagt relevant dokumentation for uddannelse og beskæftigelse sendes til lrc@hkmedusa.dk
mrk. Ansøgning
Ansøgningsfrist d. 20. september kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag d. 26. september 2018.
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her