Til FOAs A-kasse, lokalenhed LFS på Østerbro i København, søger vi en engageret og serviceminded sagsbehandler til vores udbetalingsgruppe med tiltrædelse pr. 1. marts 2018.
Lokalenhedens medlemmer kommer fra et fagområde dækket af Landsforeningen for Socialpædagoger og 2 PMF-faggruppefagforeninger - ialt ca. 12.000 medlemmer som er beskæftiget bredt indenfor det pædagogiske arbejdsområde i Storkøbenhavn. Vi har til huse i en charmerende ejendom belliggende på Rosenvængets Alle 16, 2100 København Ø.
Vores ambition er at vores medlemmer får en positiv oplevelse hver gang de er i kontakt med os. Vi ønsker at yde en kompetent og serviceminded sagsbehandling og vejledning, hvor vores faglighed og faglige tilhørsforhold gør en forskel.
Dine arbejdsopgaver:
- Vejledning/rådgivning af vores ledige medlemmer indenfor arbejdsløshedslovgivnigen, såvel skriftligt som telefonisk og personligt
- Sagsbehandling i relation til udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, efterløn og andre A-kasseydelser
Din profil: Vi forventer at du:
- Har kendskab til A-kasselovgivning
- Har gode formidlingsevner både skriftligt og mundtligt
- Har respekt for og kan sætte dig ind i medlemmernes situation
- Er fleksibel og ansvarsbevidst - både når du arbejder selvstændigt og sammen med andre
- At du arbejder struktureret, disciplineret og systematisk
- Er teamspiller og kan bidrage positivt til et uhøjtideligt og godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder:- Et job i en lokalenhed, der er centralt beliggende på Østerbro
- En lokalenhed med 16 engagerede og dygtige medarbejdere, organiseret med 3 teams indenfor områderne udbetaling, vejledning og medlemsadministration
- En arbejdsplads hvor vi sætter pris på godt humør og en glad arbejdsdag i et uformelt miljø med respekt for hinandens opgaver, og hvor vi kommer hinanden ved og kan arbejde på tværs
- Egen kantine og massageordning og frugtordning
- Oplæring og supervision i et vist omfang
Løn- og ansættelsesvilkår iht. intern overenskomst med en grundløn på løntrin 32, kr. 28.122,17 med mulighed for forhandling af tillæg. Der er tilknyttet en pensionsordning på 14 %, fritvalgsordning på 1,65 % og et ferietillæg på 3 %. Vi har 36½ timers arbejdsuge incl. frokost, og optjener 7 ugers ferie.
Info og ansøgning: Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte a-kasseleder Ole Wibroe på 4697 3067/3033 6404, hvor du også kan rekvirere vores ”virksomhedsplan”. Ansøgning mærket ”sagsbehandler” sendes pr. mail til
olwi003@foa.dk senest torsdag den 18. januar 2018 kl. 12. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 4.2018.