Faglært pædagog eller erfaren hjælper
Synes du børnepsykiatri er spændende, og har du erfaring og trives med unge udadreagerende? Så har vi brug for dig hurtigst muligt.
Du trives med nattevagter
Vi søger en faglært pædagog eller meget erfaren pædagogmedhjælper til en stilling hos en snart 18-årig ung mand. Han er pt. indlagt på børnepsykiatrisk afdeling på Roskilde Sygehus. Han er endnu ikke udredt.
Han er udviklingshæmmet og kan være udadreagerende. Han er født uden hjernestamme og kognitivt er han som en 4-årig.
Han har brug for dig til at våge over ham om natten. Der er altså tale om vågne nattevagter. Du holder ham under opsyn og kan tilkalde afdelingens personale, hvis du får brug for en hånd.
Han har brug for din hjælp til al personlig pleje, herunder skift af ble. Da han ikke er kognitivt aldersvarende, skal du kommunikere med ham med meget korte beskeder af kommandolignede karakter. Det fungerer bedst for ham. Det er vigtigt, at du har erfaring med udadreagerende unge, så du ved, hvordan du bedst håndterer pludselig opståede situationer.
På første vagt får du følgeskab af far, som sørger for god oplæring.
Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.
Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.
Arbejdstid:
Der er tale om vågne nattevagter fra kl. 18:30-10:00 alle ugens dage. Du deler vagterne med yderligere en hjælper.
Når han bliver udskrevet fra børnepsykiatrisk afdeling, fortsætter vagterne hjemme på hans bopæl i Ringsted. Han bor med sin mor, far og søster.
Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Jens Passarge eller rekrutteringskonsulent Maria Fornitz Arvesen. Begge på telefon 36 34 79 00.
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg stilling