Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi søger en faglig koordinator, der kan sikre et højt fagligt niveau på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet

GENOPSLAG: Vi søger en faglig koordinator, der kan sikre et højt fagligt niveau på beskæftigelsesområdets lovområder og på sygedagpengeområdet i særdeleshed
 
Du bliver en del af Team Helbred og Job, hvor vi er 16 kollegaer, der arbejder med sygedagpenge, jobafklaring, revalidering, fleksjob og ledighedsydelse.
 
Du skal samtidig indgå i et samarbejde på tværs af jobcenteret med tre andre faglige koordinatorer og ledelsesteamet.
 
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være faglig sparring med teamet om konkrete sager og de svære borgersamtaler, implementering af ny lovgivning og nye metoder, udformning af arbejdsgange, koordinering af de indsatser borgerne tilbydes, mødeledelse på rehabiliteringsteammøder, ledelsestilsyn, kompetenceudvikling og behandling af klagesager.
 
Samlet set skal du medvirke til, at Fredensborg Kommunes målsætninger for beskæftigelsesindsatsen bliver opfyldt. 
 
Vi har følgende forventninger til dine faglige kompetencer:
 

  • At du har erfaring med faglig feedback og sparring - og er god til det.
  • At du er skarp inden for lovgivningen om sygedagpenge og jobafklaring. Det er et plus, hvis du også er godt inde i lovgivningen om fleksjob og ledighedsydelse.
  • At du har et godt overblik over beskæftigelseslovgivningen generelt, og hvad der rører sig på området.
 
Vi har følgende forventninger til dine personlige kompetencer:
  • At du trives ved at befinde dig i feltet mellem kollegaer og ledere.
  • At du kan håndtere udfordringer og mange bolde i luften.
  • At du har evnen til at skabe tillid og tryghed.

Center for Job og Uddannelse består af ca. 100 medarbejdere, organiseret i seks teams og aktive tilbud samt en gruppe af mentorer.

Det praktiske:
Ansøgningsfrist mandag den 1. oktober kl. 12:00.
Ansættelse ønskes snarest muligt.
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsessamtaler afvikles i uge 40 og 41 hhv. den 3. oktober og 8. oktober, og der vil inden 2. samtale blive gennemført en test.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:
Teamleder Bente Fromm, tlf. 20 13 94 29
Arbejdsmarkedschef Birgit Bagge, tlf. 22 28 52 37.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her