Pædagog til HFO / 25 timer

Kornmarkskolen afdeling Skævinge søger pædagog til skolens HFO afdeling Mini

Kornmarkskolen søger pædagog 25 timer ugentligt, der kan varetage opgaver i forhold til skolens Indskoling og fritidsordning.

Vi er en kommunal folkeskole i Hillerød Kommunes skolevæsen med ca. 630 elever. Skolen har to afdelinger med en afdeling i Ll. Lyngby og en afdeling i Skævinge. Tjenestested vedrørende denne stilling er afdeling Skævinge.

Afdelingen i Skævinge er afdelingsopdelt med Indskoling, Mellemtrin og Udskoling med ca. 180 elever i hver afdeling. Indskolingen arbejder i hverdagen tæt sammen med skolens fritidsordning afdeling Mini (HFO1), hvor du er i team med 10 pædagoger / medhjælpere, der har opgaver i skole og HFO.

Dine opgaver
Du er uddannet pædagog, der kan varetage opgaver i HFO. I HFO har du sammen med dine kolleger, ansvaret for de pædagogiske aktiviteter, organisering og samarbejdet med forældrene.

Du skal kunne arbejde med aktiviteter, som fremmer børnenes trivsel og læring og betragter aktiviteterne ”som det fælles tredje” hvorigennem børn og voksne udvikler fællesskab og udvikling. Du bruger rummet som ”den tredje pædagog”, hvor rummenes indretning og atmosfære giver børnene mange muligheder for igangsættelses af egne lege.

Herudover, er du pædagog på tidlig-HFO i perioden fra maj til juli måned. Vi har et tæt samarbejde med vore lokale dagtilbud, hvor du som pædagog besøger børnene i deres dagtilbud for at møde dem i deres miljø. I april arrangerer du besøg i HFO, så de kender rammerne og de andre børn inden deres start i tidlig-HFO 1. maj. Fra 1.maj er du i samarbejde med kolleger fra HFO ansvarlig for arbejdet med børnene i deres møde med HFO/Skole. Efter tidlig-HFO perioden ved skolestart i august er du tilknyttet yngste team som teampædagog.

Vi søger
En pædagog, der i samarbejde med kolleger kan skabe en tryg og udviklende ramme for børnenes læring og fritid. Du arbejder, med udgangspunkt i en pædagogisk forståelse af barnets behov, med at skabe helhed og mening i barnets dagligdag. Du giver plads til barnets egne initiativer, skaber forudsigelige strukturer med daglige rutiner og realiserer de pædagogiske mål. Du kan tage lederskab i forhold til at igangsætte aktiviteter, der styrker det sociale samspil, hjælper børnenes venskaber på vej og udvikler barnets færdigheder og kompetencer.

Du

  • Er en person med overblik og evne til at se muligheder
  • Er handlingsorienteret og god til at skabe forudsigelige strukturer for børn og kolleger
  • Har vilje og evne til at indgå i et tæt samarbejde med lærere, pædagoger, relevante fagpersoner og forældre med henblik på at sikre elevernes trivsel og læring.

Vi forventer, at du
  • Har relevant erfaring fra tidligere ansættelser, gerne fra dagtilbud eller med arbejdet med tidlig-HFO/SFO
  • Er initiativrig og dynamisk
  • Har et godt fagligt udgangspunkt – har gode evner for refleksion og kan bringe dine refleksioner i spil sammen med kolleger
  • Har gode evner til at formulere dig skriftligt og arbejder med dokumentation
  • Er god til at arbejde struktureret og kan holde fast i aftaler
  • Er en imødekommende og hjælpsom person, der har let ved at samarbejde med kolleger.

Vi kan tilbyde
Dig en god arbejdsplads med dygtige kollegaer hvor initiativ påskønnes og anerkendes. Et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger og engagerede forældre, der bakker op om skole/HFO.

Stillingen er ledig og kan besættes pr. 1. oktober.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn aftales i henhold til overenskomst og reglerne om lokal løndannelse.

Arbejdstiden er 25 timer om ugen.

Ansøgning
Ansøgning med relevante uddannelsespapirer og CV skal sendes via link i stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist er den 22. august 2018.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 29. august.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger vedrørende stillingen kontakt afdelings koordinator Tanja Tronholm 72 32 70 42 eller HFO leder Jesper Henriksen 72 32 70 40.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 50.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Genopslag - Erfaren pædagog til HFO og indskoling.

Hillerød Kommune

Halsnæs
Kornmarkskolen afdeling Skævinge søger erfaren pædagog til skolens HFO afdeling Mini.Kornmarkskolen søger pædagog 37 timer ugentligt, der kan varetage opgaver i forhold til skolens indskoling og fritidsordning.Vi er en kommunal folkeskole i Hillerød...
Indrykket:27. juli 2018
Udløbsdato:17. august 2018

Pædagoger til nyt behandlingstilbud

Hundested Skole

Halsnæs
HUNDESTED SKOLE - NYT BEHANDLINGSTILBUDVi skal ansætte tre pædagoger på 35 timer med ansættelse pr. 1 10 2018 eller snarest muligt.Hundested Skole er byens folkeskole. Vi har 120 medarbejdere og 750 elever.Vi søger tre pædagoger med specialpædagogis...
Indrykket:10. august 2018
Udløbsdato:27. august 2018

Pædagog 37 timer til Rosenfeldthusene

Frederikssund Kommune

Halsnæs
Pædagog der vil være med til at gøre en forskel, i døgntilbud i udviklingEn af vores medarbejdere går på pension, og vi søger derfor en pædagog der brænder for det socialpædagogiske arbejde.Er du optaget af at skabe trivsel og en meningsfuld tilvære...
Indrykket:10. august 2018
Udløbsdato:12. september 2018

Idrætspædagog 34 timer til Børnehuset Stagetorn

Frederikssund Kommune

Halsnæs
Vi søger en uddannet idrætspædagog, der brænder for at arbejde i et ½ - 5 år børnehus, hvor der er fokus på idrætspædagogikken.Stagetorn er en del af områdeledelse Frederikssund Syd, hvor der er 5 børnehuse, dagplejen og en specialinstitution tilkny...
Indrykket:13. august 2018
Udløbsdato:23. august 2018

Pædagog 37 timer til børnehaven i Børnehuset Labyrinten

Hillerød Kommune

Hillerød
Labyrinten søger engageret, frisk og positiv pædagog 37 timer, p.t. til børnehaven.Vi er et integreret dagtilbud med ca. 90 børnehavebørn, ca. 50 vuggestuebørn og 27 fastansatte. Et stort hus med mange muligheder og en stor legeplads. Labyrinten er ...
Indrykket:13. august 2018
Udløbsdato:24. august 2018