Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog til kollegie for unge med autisme på Frederiksberg

Sputnikkollegiet søger en pædagog til vores botilbud på Frederiksberg. Kollegiet er for unge voksne med autisme, som har brug for særlig støtte i en periode af deres ungdomsliv, før de kan klare sig i egen bolig. Stillingen er et barselsvikariat. 

Vi tilbyder

·  god oplæring, dygtige kolleger og engageret ledelse

·  et udviklende pædagogisk arbejde, der understøtter et aktivt ungdomsmiljø for beboerne

·  personalegruppe med høj grad af indflydelse

·  mulighed for efteruddannelse inden for både autismefeltet og socialpædagogik (systemisk-narrativ efteruddannelse)

·  et lærerigt miljø, hvor metoder og daglig praksis er velbeskrevne, velafprøvede og i konstant udvikling.

Om dig

Vi forventer, at du:

· er uddannet pædagog

· er i stand til at arbejde med socialpædagogik og behandling som forudsætning for udvikling

· er nysgerrig, seriøs og villig til at reflektere over din pædagogiske praksis

· er indstillet på at arbejde både dag- og aftenvagter, hverdage og weekender, da der er personale på kollegiet i tidsrummet 6.30-22.00 i hverdagene og fra 10.00 eller 12.30-22.00 i weekenden. Du vil kun have weekendvagter hver 4. weekend.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med at arbejde i botilbud eller med personer med autisme og psykiske vanskeligheder.

Om Sputnikkollegiet

Vi bor i et ældre hyggeligt Kollegie med egen gård og have. Vi har 39 beboere på kollegiet og seks udslusningspladser.

Vi tilbyder en klar, socialpædagogisk profil, som tager udgangspunkt i anerkendende og relationsbaseret pædagogik, hvor vi styrker de unges oplevelse af egne valg og ansvar. Vi gør meget ud af at understøtte et aktivt ungdomsmiljø for beboerne, og støtter dem derfor i selv at arrangere og deltage i socialt samvær omkring spisning, ture i nærmiljøet og aktiviteter i og uden for kollegiet.

Du bliver kollegiestøtte for tre-fire beboere og indgår herudover i hyblernes daglige opgaver. Se mere om dagligdagen på www.sputnikkollegiet.dk.

Ansøgningsfrist og mere information

Ansøgningsfrist: onsdag den 24. januar 2018

Vi forventer at holde samtaler d. 29 og 30 januar 2018

Ansættelse: 01.marts 2018 eller snarest derefter

Såfremt du ikke har hørt fra os inden d. 26 januar er stillingen besat til anden side.

 

Vi forventer, at du læser mere om kollegiet på  www.sputnikkollegiet.dk., inden du søger stillingen.

For yderligere information kontakt leder af Sputnikkollegiet på Frederiksberg Michael Rasmussen på 26 25 64 21.

Send ansøgning og CV til sekretær Christina Hansen på cha@skolensputnik.dk

Se mere på vores ansøgersite: https://skolensputnik.brandero.com


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her