Sagsbehandler

Sagsbehandler søges til FOAs A-kasse i Odense-Sydfyn
FOAs A-kasse ligger i toppen blandt Danmarks bedste A-kasser. Det er vi stolte af, og der vil vi gerne blive ved med at ligge. Har du lyst til at være med på det hold, som skal fastholde os i toppen, og tænder du på vejledning og kompleks sagsbehandling, så er det dig, vi har brug for.

Om jobbet:
Vi tilbyder et udfordrende og afvekslende job, hvor du får mulighed for at sætte mange sider af dig selv i spil i en blanding af personlig vejledning og administrative opgaver. Vi lægger samtidig stor vægt på, at et godt samarbejde mellem fagforeningen og a-kassen skal gøre en forskel, der kan mærkes for det enkelte medlem.
FOAs A-kasse består af 21 lokalenheder fordelt over hele landet. Du får primær arbejdsplads på kontoret i Odense, som ligger på adressen: Vesterbro 120, 5000 Odense C.
Vi er 25 engagerede og kompetente medarbejdere i lokalenheden, hvoraf 19 arbejder på Odense kontoret og 6 på Sydfyn i Svendborg.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. blive:

  • Vejledning af vore medlemmer indenfor alle områder af arbejdsløshedslovgivningen
  • Sagsbehandling og udbetaling af alle A-kassens ydelser samt medlemskab og kontingent
  • Afholdelse af vejlednings- og rådighedssamtaler
  • Deltagelse i fællessamtaler på jobcentretCall-center og Hotlines:
  • Deltagelse i FOA's landsdækkende call-center, hotlines og chat vil indgå i dine arbejdsopgaver. Det betyder, at du skal påregne 4-5 arbejdsdage om måneden, hvor arbejdstiden bliver fra kl. 12.45 til kl. 20.15.

Hvem er du?
Vi søger en administrativ sagsbehandler med vejledningserfaring. Vi lægger vægt på, at du har et grundigt kendskab til Arbejdsløshedsforsikringsloven og har erfaring fra arbejde i en a-kasse, alternativt har du arbejdet med det beskæftigelsespolitiske område på anden måde.
 
En vigtig del af vores arbejde er det personlige møde med vores medlemmer. Vi sætter en ære i at møde vore medlemmer på en god og anerkendende måde, samt at yde kvalificeret vejledning og professionel service af høj kvalitet. Derfor forventer vi, at du har gode kompetencer på dette område.

Det er en fordel, hvis du kan genkende dig selv i følgende:

  • Udviser en høj grad af selvstændighed, ansvarlighed og handlekraft, og kan håndtere frihed under ansvar
  • Har flair og god forståelse for IT og kan håndtere mange IT værktøjer i samspil
  • Er udadvendt, tillidsskabende og troværdig
  • Er god til tal og arbejder struktureret, analytisk og har blik for detaljen
  • Har evne til at sætte dig ind i kompliceret lovstof, og arbejder løsningsorienteret
  • Kan formidle individuelt, og har gode formuleringsevner, såvel mundtligt som skriftligt
  • Trives i hverdag, som er præget af tillid og anerkendelse, og kan holde hovedet koldt og humøret oppe i travle situationer uden at miste fokus

Vi tilbyder:

  • Gode muligheder for indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen  
  • Kompetenceudvikling 
  • Oplæring og supervision i nødvendigt omfang af engagerede kollegerLøn- og ansættelsesvilkår iht. intern overenskomst med en grundløn på kr. 27.530,67. Der er mulighed for forhandling af tillæg.
    Der er tilknyttet en pensionsordning på 14 %, fritvalgsordning på 1,65 % og et ferietillæg på 3 %. Vi har 34 timers arbejdsuge ekskl. frokost, 7 ugers optjent ferie og andre personalegoder, fx. faste fridage, flekstidsordning, massage/fysioterapi etc.
    Du vil få fast tilknytning til kontoret i Odense, men må påregne lejlighedsvis arbejde på lokalenhedens kontor på Sydfyn.
Yderligere oplysninger kan fås hos A-kasseleder Jon Lamberg på tlf.: 24 789 777 /mail: jonl@foa.dk.
Ansøgning vedlagt CV mærket ” Sagsbehandler Odense” sendes til FOA på jonl@foa.dk senest den 22. januar 2018 kl. 10.00. Øvrige relevante papirer bedes medbragt til en eventuel samtale, som vi forventer vil finde sted 29. januar 2018.
 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her