Uddannelsesleder til Serviceafdeling på Skive College

Uddannelsesleder til serviceafdeling
Pr. 1. august 2017 fusionerede Skive Handelsskole og Skive Tekniske Skole under navnet Skive College. Skive College søger en uddannelsesleder til vores serviceafdeling, som indeholder uddannelserne til grund- og hovedforløb for serviceassistenter, samt uddannelserne til grundforløb for ejendomsservicetekniker, gastronom og ernæringsassistent.

Arbejdsområde
Som uddannelsesleder for serviceafdelingen vil du få ansvaret for pædagogik, økonomi, planlægning og personaleledelse. Afdelingen har pt. ti undervisere ansat, som du bliver chef for. Du skal være med til at videreudvikle serviceniveauet, den daglige undervisning samt efteruddannelsestilbud til branchen.

Det er vigtigt, at du kan være med til at sikre et godt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere som kommuner, regioner (hospitalsenheder) og virksomheder og indgå i tilrettelæggelsen af aktiviteter med disse samarbejdspartnere.

Du skal som uddannelsesleder stå i spidsen for at styrke, udvikle og synliggøre Skive Colleges og afdelingens profil og tilbud til målgrupper, herunder sikre en god kvalitet i forløbene.

Du bliver en del af et inspirerende og velfungerende tværfagligt ledelsesmiljø, hvor vi forventer, at du bliver en aktiv medspiller.

Profil
Vi forventer, at du

  • Har en relevant uddannelse for området og suppleret med en pædagogisk uddannelse.
  • Har ledelseserfaring og er en god personaleleder
  • Har kendskab til erhvervsskoleverdenen og brænder for uddannelse
  • Har lyst og evne til at arbejde med unge og voksne mennesker
  • Brænder for at give unge en god intro og start på en erhvervsuddannelse.
  • Vi lægger desuden vægt på, at du har et godt humør og kan lide at samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere med meget forskellige baggrunde og faglighed.

Vi kan tilbyde
Et godt arbejdsmiljø og gode kolleger i et uformelt miljø på en spændende og dynamisk arbejdsplads i udvikling. Du kan i høj grad være med til at præge jobbet med din erfaring. Du vil referere til uddannelseschef Jens Christian Pedersen. Vi vil gerne have dig med på holdet, og sammen med de mange opgaver og en travl hverdag kan vi love dig, at der også er plads til humoren.

Løn og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Ansøgning
Ansøgninger skal sendes elektronisk via vor hjemmeside www.skivecollege.dk senest den 29. januar 2018 kl. 9:00. På menulinjen vælger du "Jobs" derefter vælger du den stilling, du ønsker at søge. Ansøgninger, som sendes på anden vis, vil blive returneret til afsenderen og indgår ikke i ansøgerfeltet.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 6 og 7 2018.

Tiltrædelse
Den 1. marts 2018

Yderligere information
Ønsker du nærmere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Jens Christian Pedersen på telefon 21 40 17 14.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Skive College er beliggende på adresserne Arvikavej 2B og Kongsvingervej 1 i Skive. Skive College er en erhvervsrettet uddannelsesinstitution med 250 medarbejdere og ca. 1500 årselever. Vi har uddannelsesudbud inden for det merkantile område og det tekniske område på erhvervsuddannelsesniveau med faglige uddannelser indenfor flere områder herunder efteruddannelse samt gymnasieuddannelser inden for hhx – handelsgymnasium og htx - tekniske gymnasium. Skive College sætter kvaliteten i højsædet. Læs mere på www.skivecollege.dk

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:9. januar 2018
Udløbsdato:13. februar 2018

Visionær uddannelsesleder til Teknologisk Videncenter

Mercantec

Viborg
Vil du bidrage til at udvikle vores teknologiske videncenter og være en del af en teambaseret ledergruppe med store ambitioner inden for fremtidens undervisning og teknologi? Har du lyst til at sætte dit præg på fremtidens teknologiske vidensniveau ...
Indrykket:4. januar 2018
Udløbsdato:26. januar 2018

TAMU søger afdelingsleder til TAMU-Center Vitskøl

TAMU-CENTER VITSKØL

Vil du være med til at skabe en uddannelse med jobgaranti til udsatte unge? Brænder du for at gøre en forskel i uddannelsen af unge mennesker, der er kommet vanskeligt fra start? Har du lysten til at lede pædagogisk arbejde? Vil du være en del af le...
Indrykket:9. januar 2018
Udløbsdato:21. januar 2018

TECHCOLLEGE søger en engageret og energisk uddannelsesleder

TECHCOLLEGE

Har du lyst til at arbejde med ledelse på en af Danmarks største erhvervsskoler? Vil du bidrage til at udvikle vores tømrer-, murer-, bygningsmaler- og vindmølleoperatøruddannelse og være en del af en teambaseret ledergruppe med store ambitioner for...
Indrykket:14. januar 2018
Udløbsdato:1. februar 2018

Skoleleder - genopslag

Børn & Unge

Viborg
Vores skoleleder har valgt at gå på pension. Derfor søger vi pr. 1.april 2018 en ny, som vil stå i spidsen for Skals Ulbjerg skolefællesskab et fællesskab med to skoler, SFO Klub og børnehave. En ny skoleleder, der kan videreføre alt det gode, skole...
Indrykket:16. januar 2018
Udløbsdato:8. februar 2018

Afdelingsleder til ny Grundskoleenhed på Herningsholm Erhvervsskole

Herningsholm Erhvervsskole

Herning
Herningsholm Erhvervsskole søger leder til nyoprettet afdelingVores ambition er at inspirere flere elever fra grundskolerne i lokalområdet til at overveje at tage en erhvervsuddannelse med alle de karriere- og videreuddannelsesmuligheder, det giver....