Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udviklingsorienteret HR partner

Er du drevet af at udvikle dig og den virksomhed, du arbejder i? Brænder du for at varetage en bred pallette af HR opgaver, og ønsker du at bidrage professionelt og med godt humør til samarbejdet med kolleger på tværs af organisationen? Så kan du være FK Distributions nye HR partner, der skal varetage og videreudvikle HR opgaverne i dit eget forretningsområde.  
 
Du er proaktiv og samarbejdsorienteret, og med din logiske og strukturerede tilgang til HR opgaverne leverer du værdiskabende løsninger, der understøtter virksomhedens vækst og udvikling på HR området.  
 
Du tilbydes 
Vi vækster i virksomheden, og derfor tilbyder vi et alsidigt, forretningsorienteret HR partner job, du kan sætte dit individuelle præg på. Du bliver en del af en virksomhed, der har kort vej fra tanke til handling.  
 
Du får selvstændigt ansvar for dit eget forretningsområde, hvor du kommer til at arbejde med en bred palette af HR opgaver, der omfatter rekruttering fra annonceskrivning til kontraktudarbejdelse, ledelsessparring fra A-Z, juridisk rådgivning, leder- og medarbejderudvikling, projektledelse af forskellige HR aktiviteter mv.   
 
Din base er i HR afdelingen, hvor vi dagligt samarbejder om at løse virksomhedens HR opgaver. Vi har en travlt hverdag, hvor vi hele tiden fokuserer på at udvikle vores forretningsorienterede ydelser og levere professionel rådgivning. Vi er udpræget serviceorienterede, og vi har det sjovt, når vi er på arbejde.  
 
Om dig 
Jobbet er for dig, der:  
  • Trives med en alsidig og tempofyldt hverdag, hvor du har mulighed for at arbejde tæt sammen med forretningen 
  • Er udadvendt og samarbejdsorienteret og foretrækker et job med en bred kontaktflade 
  • Kan bevare overblikket over mange forskelligartede opgaver 
  • Er proaktiv og arbejder struktureret med øje for vigtige detaljer  
  • Har mindst 5 års erfaring fra relevant HR stilling fra en mellemstor tech- eller softwareudviklingsvirksomhed, gerne fra en ejerledet virksomhed 
Du har erfaring med at strukturere og drive effektive HR processer med fokus på at understøtte forretningens behov. Du har styr på din personalejura, og du har solid erfaring med ledelsesrådgivning inden for dit felt. Det er en fordel, at du har erfaring med brugen af forskellige testværktøjer, eksempelvis Master MPA, Insights m.fl. 
 
Vi tilbyder  
Spændende udfordringer hos FK Distribution, hvor du sammen med afdelingens 4 medarbejdere får en alsidig og varieret hverdag med HR opgaver og projekter, der bidrager til virksomhedens fortsatte vækst og udvikling. Vi driver HR for flere selskaber og lokationer, hvorfor du må regne med skiftende arbejdssteder. Vi sørger selvfølgelig for forplejning med en lækker frokost- og frugtordning, torsdagskage, kaffe ad libitum fra vores café, træningsfaciliteter i eget motionsrum samt diverse sociale arrangementer. Vil du lære mere om FK Distribution, så klik ind på vores hjemmeside fk.dk eller minetilbud.dk.  
 
Interesseret? 
Send en motiveret ansøgning sammen med dit CV i dag. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HR-chef Lisbeth Larsen på tlf. 2949 8327. Samtaler afholdes løbende og tiltrædelse er hurtigst muligt.  
 
FK Distribution formidler både digitale tilbud og fysiske tilbudsaviser til de danske forbrugere. Vi er midt i en rivende udvikling med at transformere os fra en klassisk distributionsvirksomhed til en avanceret medierådgiver. Vi er i gang med at skabe den ultimative digitale portal og markedsplads med aktuelle og målrettede tilbud til forbrugeren. Vi står blandt andet bag NejTak+ og minetilbud. FK Distribution er et datterselskab til North Media A/S. 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her