Vores skole oplever stor tilgang af elever i vores overbygning, så vi søger nye kolleger, der brænder for undervisning, et godt kollegialt fællesskab og muligheden for at præge skolens udvikling. Skolens vision er: I fællesskabet Nordagerskolen - udvikler vi (forældre og personale) sammen børn og unge med hjerte og viden til at træffe gode valg om uddannelse, liv og fremtid.
Kan du identificere dig med ovenstående vision, er vi det rigtige sted for dig.
Nordagerskolen ligger i Ringe i gåafstand fra stationen. Skolen har ca. 600 elever til næste skoleår. Skolen er en rettighedsskole med aldersintegreret indskoling. Vores mellemtrin deltager i projekt Digital Learning through Play med fokus på både værksteder og projekter, og endelig arbejdes der projektorienteret og med temalinjer i overbygningen.
Da vi for andet år i træk opretter fire 7. klasser, mangler vi linjefagskompetencer i næsten alle fag. Vi prioriterer så få lærerskift som muligt, så det forventes, at lærerne arbejder målrettet med eleverne fra 7. kl. til afgangsprøven i 9. kl. / 8. kl. for valgfag. Vi søger lærere med følgende linjefag for overbygningen:
Dansk, engelsk, tysk, geografi, biologi, historie, idræt, kristendom, samfundsfag, matematik, fysik/kemi, samt håndværk/design
Derudover søges lærere temalinjefag: mechanics (håndværk/værksted), adventure og en masse idræt eller hvad du tænker, du kan byde ind med af spændende temaer.
Vores forventninger til dig:
- Du skal have fokus på fællesskabs skabende didaktikker – det er i samarbejdet og det fælles vi lykkes
- Du skal have en høj grad af fagprofessionalitet og bruge denne i dit daglige arbejde med elever og forældre
- Du skal deltage aktivt og give udtryk for dine holdninger i samarbejdet med ledelse og kolleger om fællesskabet Nordagerskolen
- Klasserumsledelse er naturlig for dig og samtidig er du i stand til at tilpasse din undervisning til elevernes behov, når det er nødvendigt.
- Du skal også se dialog som en forudsætning for at lykkes – det er ok at være uenige, men loyalitet for trufne beslutninger er et must.
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Tiltrædelse er pr. 1.8.2022
Du kan finde yderligere oplysninger om skolen på
www.nordagerskolen.dk Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afd. leder Kirsten Baagø Jensen 7253 3991 eller skoleleder 7253 4001
Sidste ansøgningsfrist er den 25.5.2022 kl. 12. Der afholdes samtaler i uge 22.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk