Verisure gennemgår en meget spændende udvikling, der er præget af nye markedsledende produkter, øget kundetilgang og en voksende andel af markedet for alarmydelser til private og erhvervsvirksomheder. Som følge heraf, oplever vi et øget behov for at styrke vores ressourcer i afdelingen, så vi sikrer, at vi opnår vores strategiske mål. Vi søger i den forbindelse en Google ads specialist til vores hovedkontor i Glostrup.
Om jobbet
I stillingen som Google ads specialist vil du referere til vores Head of Marketing Acquisition, som refererer direkte til vores Marketing Director. Marketingafdelingen er et lille fokuseret team bestående af 10 kollegaer, som sidder med hver deres kompetenceområde, men som samtidig gør en dyd ud af at arbejde tæt sammen i hverdagen på tværs af discipliner for at opnå de bedste resultater. Vi har specialister inden for bl.a. PR, grafisk arbejde, kommunikation, data, website og partnerskaber, der alle er super dygtige i deres felt, som i kombination med et stærkt kommercielt fokus gør, at alle bidrager til at opnå marketings målsætninger.
Du vil få en central rolle i teamet som Google ads specialist, og det forventes, at du også er klar til at bidrage bredere i marketing. Dette kan både være i den kreative proces, i arbejdet med data og analyser eller forbedring af kunderejsen.
I stillingen vil du blive ansvarlig for al Google ads annoncering, som primært vil være paid search, men som også kan bevæge sig videre til GDN og YouTube over tid. Du skal varetage Google Ads for både Danmark og Finland. Opgaverne i Finland vil primært omhandle monitorering og optimering af den eksisterende konto, mens dine Finske kollegaer vil tage sig af Key Words og annoncetekster o.l. i samarbejde med dig.
Da stillingen er nyoprettet, vil du have mulighed for at præge stillingen og være med til at justere arbejdsopgaverne. Du vil blive den lokale specialist på området, men der vil være support fra vores Group Marketing funktion ift. best practice og learnings fra andre markeder, ligesom de vil bistå med større implementeringer og ændringer. Derudover arbejder vi sammen med en række bureauer, som også løbende kan konsulteres.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Daglig monitorering af kampagner
- Optimering af performance
- Test af nye tiltag, kanaler eller strategier
- Ugentlig intern rapportering
- Månedlig rapportering til Management Teamet
- Ad hoc opgaver, som analyser o.l. i samarbejde med dataansvarlig
Om dig
Du får i dette job, mulighed for at sætte dit eget fingeraftryk på dine ansvarsområder, hvorfor det er vigtigt, at du er proaktiv og finder det naturligt at udfordre forretningen med alternative løsningsforslag. Du skal trives med at være selvkørende, være tæt på beslutningerne samt se det motiverende i at have mulighed for at udvide dit kompetencefelt.
Som person er du analytisk, struktureret og god til at have fokus på detaljerne. Du trives med at være specialist inden for dit eget område, men har også en kommerciel forståelse og evner at se den større sammenhæng.
Vi forestiller os, at du enten har erfaring fra en lignende stilling, eller har siddet med Google ads på bureau i nogle år. Som person er analytisk, struktureret og kender Google ads ud og ind, så der altid er styr på dine ansvarsområder, men du er samtidig nysgerrig på andre discipliner og forretningen i sin helhed, så du kan se de kommercielle sammenhænge.
Du superbruger af Excel og/eller Power BI og kan finde ud af at analysere og formidle data til andre. Du kan begå dig på dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt.
Om Verisure
Verisure er en del af Securitas Direct koncernen, der er en markedsførende leverandør af sikkerhedsløsninger til private hjem og virksomheder. Med flere end 3 millioner kunder og 20.000 medarbejdere i hele verden, er vi nummer et i Europa og er stadig i kraftig vækst. I Danmark er vi mere end 150.000 kunders foretrukne leverandør, når det drejer sig om valg af sikkerhedsløsninger. Som virksomhed betragter vi dette som en tillidssag, og vi ønsker at levere den bedste ydelse til vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Vi har et brand med en unik historie, som vi brænder for og er stolte af! Alt hvad vi gør, er ud fra vores vision: Det er en menneskeret at føle sig tryg og sikker, og vi er kendte for vores vilje og mod til at gå nye veje.
Vi tilbyder en høj grad af frihed og plads til at slippe dit potentiale løs i en flad organisationsstruktur, hvor vi har et uformelt og præstationsorienteret arbejdsmiljø. Vores virksomhed vokser konstant, så der er også gode muligheder for en international karriere. Vores hovedkontor er placeret i Glostrup, hvor du vil have din daglige gang og herunder kan nyde godt af flere personalegoder såsom kantineordning og fitnessrum.
Er du den rette profil?
Hvis du mener, at du er den rette profil til jobbet, så send os gerne dit CV samt motiveret ansøgning via knappen Send ansøgning. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Frederik, Head of Marketing Acquisition på tlf. 6017 1373.
Vi behandler løbende ansøgninger, og vil vi anbefale dig at søge hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!