GENOPSLAG Uddannelsesleder til HHX

Nyborg Gymnasium søger uddannelsesleder til skolens hhx-uddannelse.
 
Nyborg Gymnasium har netop afsluttet en spændende bygge- og fusionsproces og har nu samlet 7 uddannelser på campus: hhx, eud, eux, stx, ib, hf og 10. klasse. Vi har desuden en kostskole med 150 beboere fra over 40 forskellige nationer. Mangfoldigheden på vores skole skaber en helt unik ungdoms- og skolekultur, som vi er stolte af. Vi har ca. 1200 elever og 140 medarbejdere. 
 
Vi har brug for en ny uddannelsesleder til vores hhx-uddannelse pr. 1. marts 2018 eller hurtigst muligt derefter. Skolens ledelsesteam består på nuværende tidspunkt af rektor, to stedfortrædere for rektor og tre uddannelsesledere. Alle ledere har ansvar for hver deres uddannelse. 
Vi søger en uddannelsesleder mere, som proaktivt skal lede, udvikle og nytænke hhx-uddannelsens profil på campus og understøtte det innovative og entreprenante iværksætteri-miljø, som er ved at vokse frem. 
 
Vi tilbyder en spændende, alsidig og attraktiv arbejdsplads med et tydeligt internationalt fokus og med en vision om at give de unge så mange uddannelsesmuligheder som muligt. Grundværdierne på Nyborg Gymnasium er tolerance, gensidig respekt og tillidsfuldt samarbejde. Vi har fokus på udvikling og læring og på at være en god arbejdsplads for elever og medarbejdere. Fælles for alle ansatte på tværs af uddannelser og afdelinger er, at vi brænder for elevernes udvikling, for hinanden og for at skabe den bedst mulige skole og arbejdsplads.  
 
I ledelsen fokuserer vi hele tiden på at blive bedre sammen som team og skabe et fælles engagement og en fælles retning for skolen i samarbejde med medarbejdere og elever. Vi har ikke alle løsningerne og svarene på fremtidens udfordringer, men har den fælles tilgang, at ledelse handler om at involvere og få hele mennesker til at lykkes sammen. 
 
Stillingen vil omfatte både pædagogisk, administrativ og strategisk ledelse samt personaleledelse. Den præcise opgavefordeling sker efter drøftelse i ledelsesteamet.   
 
Vi forventer, at du: 
* har indgående kendskab til hhx-uddannelsen og ledererfaring 
* proaktivt kan udvikle og profilere hhx og det merkantile miljø på Nyborg Gymnasium både internt og eksternt 
* er god til at samarbejde og inddrage medarbejdere og elever  
* er idérig, fleksibel og inspirerende  
* kan bevare overblikket og arbejde systematisk  
* har stærke kommunikative evner og vægter kommunikation og dialog højt  
* kan tage selvstændigt ansvar, træffe beslutninger og eksekvere 
* trives i et til tider travlt og hektisk miljø, hvor ingen dage ligner hinanden 
* er uhøjtidelig, åben og har humor  
 
Lederuddannelse er en fordel, men ikke et krav.   
 
I stillingen indgår en undervisningsforpligtelse, som aftales i forbindelse med opgavefordeling. Vi beder dig derfor medsende relevante faglige oplysninger, herunder eksamensbeviser og pædagogikumudtalelse.  
 
Ansættelse finder sted efter aftale mellem Finansministeriet og GL/DJØF. Løn- og ansættelsesvilkår aftales med udgangspunkt i bilag 7 i GL-overenskomsten.  
 
Yderligere oplysninger kan fås hos rektor Henrik Vestergaard Stokholm på skolens telefon 65310217 eller på mobil 29737472.    
 
Søg stillingen via nedenstående link senest den 22. januar 2018 kl. 12.00. Vi afholder ansættelsessamtaler den 25. og 26. januar 2018.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her