Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Automekaniker til Intopit Carservice Århus

Intopit Carservice Århus ApS har netop åbnet værksted i Harlev beliggende ved Århus. Vi har forrygende travlt, og vi søger derfor endnu en uddannet mekaniker, der vil være en del af vores professionelle team bestående af 5 dygtige medarbejdere (4 svende,1 lærling).

Vores nye kollega har en uddannelse som automekaniker, og har lyst til at indgå på lige fod med vores øvrige kolleger i løsningen af opgaver som mekaniske service- og reparationsopgaver, serviceeftersyn samt fejlfinding og test. Vi håndterer person- og varebiler, og alle typer og mærker bliver repareret hos os.

Det er et krav, at du er uddannet automekaniker og som minimum har kørekort B. Vi stiller ikke krav til erfaring, og du kan derfor godt være nyuddannet. Det vigtigste er, at du har den rette arbejdsmoral og indstilling til jobbet og har lyst til at være en del af en større værkstedskæde.

Vi forventer, at du er dygtig til dit arbejde eller har ambitioner om at blive det, vi skal nok sørge for den rette oplæring på værkstedet. Desuden forventer vi, at du er positiv, engageret og tager ansvar for løsning af opgaverne. Vi tager det derudover som en selvfølge, at du er mødestabil. 

Hvis du kan nikke genkendende til dette, tilbyder vi gode og ordnede arbejdsforhold med:

• løn efter kvalifikationer

• attraktiv pensionsordning

• sundhedssikring

• arbejdstøj og -sko

Vi har et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø med en god og fri tone. Vores hverdag er travl, og vi arbejder efter mottoet "Frihed under ansvar" og brænder for vores arbejde.  

Vil du høre mere om os og stillingen, kan du henvende dig til Mette Klausen tlf. 88 44 22 96  

Stillingen ønskes besat så hurtigt som muligt, vi venter dog gerne på den rette. Du kan søge stillingen via dette link her på siden, og udfylde formularen samt vedhæfte CV og ansøgning. Øvrige ansøgninger kommer ikke i betragtning.

Vi glæder os til at høre fra dig! 

 

Intopit Carservice A/S er en del af AC Group koncernen.

AC Group A/S ejer virksomhederne AC Hydraulic A/S, Hydraflex A/S, NH Handling A/S, Intopit A/S, AC Service A/S og AC Estate A/S. Koncernen beskæftiger mere end 200 medarbejdere og har en samlet årlig omsætning på over 350 mio kr. Eksporten til mere end 50 lande udgør ca. 80 % af omsætningen. Koncernen er 100% danskejet gennem 3 generationer.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.