Jurist til Team Jura

Ringkøbing-Skjern Kommune, Team Jura, søger en jurist, der har lyst til at arbejde med et bredt spektrum af spændende juridiske opgaver, herunder persondataret, særligt databehandleraftaler. Der er tale om en nyoprettet stilling.
 
Jobbet som jurist er organisatorisk placeret i staben Viden & Strategi. Teamet varetager juridiske rådgivningsopgaver for borgmesteren, direktionen, og fag- og stabsområderne. 
  
Dine opgaver vil primært være: 

  • Juridisk rådgivning inden for generel forvaltningsret, kommunalret, offentlighedslov m.m.
  • Juridisk rådgivning for hele organisationen inden for de enkelte stabs- og fagområder. Områderne er fordelt mellem teamets medlemmer, således at hvert område har en hovedansvarlig og en medansvarlig. 
  • Juridisk rådgivning af organisationen inden for persondataretten i samarbejde med kontorets øvrige medarbejdere og organisationens databeskyttelsesrådgiver. 
Hvem er vi?
Vi er et team bestående af 5 medarbejdere, 4 jurister og en sekretariatskonsulent. Vi har en god, uformel og humoristisk omgangstone. Vi lægger i teamet stor vægt på faglig sparring.
 
Kerneopgaverne i teamet er juridisk rådgivning, køb og salg af fast ejendom, administration af puljen til nedrivning af forfaldne ejendomme, valg mv.
 
Hvad forventer vi?
Du har en juridisk kandidatgrad og eventuelt nogle års erfaring fra lignende stilling. Du yder kvalificeret rådgivning og understøtter andres problemløsning og kan begå dig på alle niveauer i organisationen. Du arbejder selvstændigt og motiveres af udfordrende opgaver. Du er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt.
 
Vi lægger stor vægt på dine personlige egenskaber og forventer, at du er positiv af natur og er imødekommende, har indlevelse og lyst til at bidrage til teamets sparring og erfaringsudveksling.
 
Stillingen er på 37 timer.
Din løn og andre vilkår forhandles i henhold til gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn med udgangspunkt i din uddannelse og erfaring. Du ansættes med reference til sekretariatschefen.
 
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2018.
Ansøgningsfristen er 21. juni 2018, kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt 26. juni 2018.
 
Ringkøbing-Skjern Kommune henstiller til at ansøgninger sendes elektronisk. Du kan søge elektronisk via http://www.rksk.dk
 
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen ”Send ansøgning” nedenunder selve stillingsopslaget. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
 
Vil du vide mere?
Du kan få flere oplysninger ved at kontakte faglig koordinator Pia Korsholm på tlf. 9974 1097 eller mobil 2963 5177.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Juridisk fuldmægtig til Kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland (vikariat)

Områdekontor Hobro

En stilling (vikariat) som juridisk fuldmægtig i Kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland er ledig til besættelse hurtigst muligt. Kriminalforsorgsområde Midt og Nordjylland strækker sig over et stort geografisk område fra Skagen i Nord til Horsens i ...
Indrykket:14. juni 2018
Udløbsdato:2. juli 2018