Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lærer med mod på nytænkning

Brænder du for at bruge din lærerfaglige viden og erfaring på det specialpædagogiske område? Vil du have indflydelse på et nytænkende skole-/dagbehandlingstilbud nær Holbæk? Så læs videre.


Lykkegardskolen er et nytænkende skole-/dagbehandlingstilbud fra 1. til 10. klasse primært for børn og unge med diagnoser indenfor autismespektrumsforstyrrelser, ADHD og intellektuelle/kognitive forstyrrelser/generelle indlæringsvanskeligheder. Skolen ligger i Nr. Jernløse ca. 5 km fra Holbæk.


Eleverne på Lykkegardskolen er dels børn/unge fra Lykkegard, der er et tilbud til børn og unge med specialpædagogiske behov, dels udefra kommende børn og unge, der er visiteret til vores særlige skoletilbud.


Hvad gør vi? Vi

  • skaber et skoletilbud tilpasset den enkelte elev
  • har fokus på, at den enkelte elev har tilknytning til et fællesskab
  • sikrer, at børnene/de unge bliver mødt af troværdige og forudsigelige voksne
  • lægger de trygge rammer for fundamentet for den enkeltes læring
  • støtter den enkelte elev i at lære at mestre livet i samspil med andre børn og voksne – både i og uden for skolen
  • møder den enkelte elev professionelt, anerkendende og respektfuldt i samspillet med barnet/den unge, familien, den anbringende kommune, øvrige dele af Lykkegard og skolens øvrige interessenter.

Vi tilbyder, at du

  • får indflydelse på dagligdagens indhold
  • får mulighed for at føre dine intentioner på det faglige område ud i livet
  • bliver aktiv deltager i beslutningsprocessen om indkøb og brug af digitale og analoge undervisningsmidler
  • bliver draget med ind i og er med til at videreudvikle skolekulturen
  • bliver del af et intensivt læringsmiljø med mindre børnegrupper
  • bliver en væsentlig del af et tæt samarbejde med team og skoleleder
  • får en arbejdsplads med flere afdelinger og fokus på vidensdeling
  • får sundhedsforsikring
  • får supervision.

Du bidrager med

  • lyst og evne til at forestille dig, at tingende kan gøres på en anden måde
  • mod og styrke til at føre tanke til handling
  • interesse og erfaring inden for det specialpædagogiske område
  • kompetencer i at udarbejde elevplaner med læringsmål, som du følger op på og evt. justerer undervejs
  • bevidsthed om og evne til at handle med omtanke og omsorg
  • opmærksomhed på selv små fremskridt hos den enkelte
  • at støtte den enkelte elev i også selv at få øje på sine fremskridt
  • at forstå styrken i at samarbejde tværfagligt.

Det er en fordel, hvis du har dansk eller matematik som linjefag, men ikke et krav.


Kørekort til personbil er nødvendigt.


Der indhentes straffe- og børneattest.


Ansøgning sendes via knappen "Send ansøgning".


Vil du vide mere, så kontakt skoleleder Jacob Plambeck, tlf. 92 900 500 eller skriv til job@lykkegard.dk


Du kan læse mere om Lykkegard på vores hjemmeside www.lykkegard.dk


Stillingen er til besættelse snarest.


Se mere på vores ansøgersite: https://lykkegard.ofir.com


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.