Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Selvstændig distributionskoordinator med højt drive

Er du energisk, struktureret og resultatorienteret? Synes du koordinering og udvikling af dit eget distributionsområde i Danmarks førende distributionsvirksomhed lyder som en sjov og spændende udfordring? Så har vi jobbet til dig! 
 
Om jobbet  
FK Distribution søger en proaktiv, resultatorienteret og struktureret distributionskoordinator til koordinering, opfølgning og ledelse af eget distributionsområde. Du får selvstændigt ansvar for distribution af aviser og reklamer i dit distributionsområde. Du bliver en del af et team på 14, og kommer især til at arbejde med: 
  • Opsøgende rekruttering og introduktion af nye omdelere 
  • Planlægning, gennemførelse og opfølgning på ugens distributionsaktiviteter 
  • Ledelse, koordinering og opfølgning på 120-150 omdelere 
  • Reklamationsbehandling og opfølgning på distributionskvaliteten i dit område 
Vi benytter i stort omfang omdelere under 18 år i vores distribution. Det er derfor afgørende, at du synes ledelse af unge mennesker på distancen lyder som en sjov udfordring, og at du naturligt kommunikerer i øjenhøjde med unge mennesker, samt er fortrolig med de digitale platforme, som unge benytter i dag. 
 
Vi tilbyder et selvstændigt og ansvarsfuldt job, med en god variation i de daglige opgaver, hvor du løbende vil blive stillet overfor nye udfordringer både fagligt og personligt. Vi arbejder inden for normal arbejdstid, men du vil indgå i afdelingens vagtordning. 
 
Om dig 
Jobbet er for dig, som er arbejdsom og synes, at et job i faste rammer med et højt aktivitetsniveau og mange deadlines er spændende og motiverende. Du forstår at bevare overblikket og samtidigt huske vigtige detaljer på trods af en til tider travl hverdag med mange og varierende arbejdsopgaver. Derudover er du samarbejdsorienteret, empatisk og trives med mange kontaktflader. Vi forventer, at du er: 
  • Velformuleret på dansk i tale og på skrift  
  • Fortrolig med brugen af sociale medier i din daglige kommunikation   
  • En erfaren IT bruger med et solidt kendskab til Office pakken  
  • Fortrolig med engelsk  
  • Har en ungdoms- eller kontoruddannelse eller tilsvarende oparbejdet erhvervserfaring  
2-4 års erfaring som kontorassistent, koordinator eller erfaring fra distributions- eller servicebranchen er et plus. Den rette indstilling og motivation er dog det vigtigste for at få succes i jobbet. 
 
FK Distribution er eksperter  
Og vi brænder for det, vi laver. Du vil blive en del af en fremadskuende og entusiastisk virksomhed, der er midt i en rivende udvikling. Hos os er der højt til loftet, og vi har et dynamisk arbejdsmiljø, hvor tingene går stærkt. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med sundhedsforsikring og pensionsordning, som matcher dine kvalifikationer.   
 
Arbejdsstedet er i vores moderne kontormiljø i Tilst tæt på Aarhus. Vi sørger selvfølgelig for forplejning med en lækker frokost- og frugtordning, torsdagskage, kaffe ad libitum fra vores café, træningsfaciliteter i eget motionsrum samt diverse sociale arrangementer. Vil du lære mere om FK Distribution, så klik ind på vores hjemmeside fk.dk eller minetilbud.dk.  
 
Interesseret?  
Send en motiveret ansøgning sammen med dit CV i dag. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte distributionschef Helle Nicolaisen på tlf. 8745 1441. Samtaler afholdes løbende og tiltrædelse er hurtigst muligt. 
 
FK Distribution formidler både digitale tilbud og fysiske tilbudsaviser til de danske forbrugere. Vi er midt i en rivende udvikling med at transformere os fra en klassisk distributionsvirksomhed til en avanceret medierådgiver. Vi er i gang med at skabe den ultimative digitale portal og markedsplads med aktuelle og målrettede tilbud til forbrugeren. Vi står blandt andet bag NejTak+ og minetilbud. FK Distribution er et datterselskab til North Media A/S.  


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her