Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Juniorindkøber - modetøj

pro&co søger for BTX Group A/S i Brande

Er du juniorindkøber med passion for mode, er du rejse- og forhandlingsvant og kan du skabe kommercielle resultater? Så har vi jobbet til dig.

BTX Group A/S søger en talentfuld juniorindkøber til BRANDTEX. BRANDTEX er et moderne, anerkendt og succesfuldt tøjmærke. Kollektionerne byder på et bredt, spændende og meget nuanceret sortiment. Bukser, bluser, trøjer, skjorter, kjoler, nederdele, shorts m.m. – sammensat stilsikkert og modebevidst med fokus på kvalitet og perfekt pasform.

Du deltager i hele indkøbsprocessen. Det betyder, at du indenfor egne kategorier får ansvaret for, at kollektionsprøver er hjemme til tiden, og at varerne indkøbes til den rigtige pris og i den rigtige kvalitet. Du kommer til at arbejde i et internationalt miljø, hvor kontakten til leverandører i Fjernøsten og Europa samt koncernens kontor i Kina bliver en naturlig del af din hverdag. Opgaverne løses i tæt samarbejde med design og konstruktion. Du referer til den indkøbsansvarlige.

Din profil:

  • Du har passion for design, godt købmandskab og resultater
  • Du har min. 1 års erfaring som juniorindkøber indenfor tekstilbranchen eller alternativt er du i dag i en stilling som indkøbsassistent, hvor du tager del i såvel rejseaktivitet som leverandørforhandling
  • Du har en naturlig interesse for mode
  • Du kender branchens rytme og trives i et til tider hektisk miljø, hvor deadlines skal overholdes
  • Du er rejse- og forhandlingsvant (20-30 rejsedage om året)
  • Du kommunikerer flydende på dansk og engelsk, både på skrift og i tale
  • Du er habil IT bruger og har gerne kendskab til Navision og PDM

Det er vigtigt, at du drives af at skabe og udvikle relationer, og dermed besidder gode kommunikations- og samarbejdsevner. Som person er du selvstændig og forandringsparat og du har lysten og evnen til at optimere på processer. Du har en kommerciel tankegang og du løser din opgave i værdikæden, og yder en målrettet indsats for både afdelingens og firmaets resultat.

Et spændende og udfordrende job i en international og innovativ virksomhed med ambitiøse vækstmål.


BTX Group A/S markedsfører fire stærke brands: BRANDTEX, SIGNATURE, JENSEN og CISO. De er en af Skandinaviens førende leverandører af modetøj til målgruppen kvinder fra 40+. Koncernen har over 5.000 forhandlere fordelt over hele Europa. Alle brands har en solid markedsposition og et stærkt partnerskab med såvel kunder som leverandører. Se mere på www.btx-group.com.

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Mette Bloch Sønderkjær
mbs@proogco.dk
Tlf.: 9660 3205
Tlf.: 3145 3040

Ansøgningsfrist: 
Løbende


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her