Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Implementeringskonsulent til omsorg, sundhed og socialområdet

Har du kendskab til Socialområdet og har du lyst til at være med til at sikre den gode kundeoplevelse? Brænder du for at sikre det digitale Danmark, at gøre IT tilgængeligt for alle medarbejdere og ønsker du at arbejde i en af Danmarks største IT virksomheder? Så kan KMD være arbejdspladsen for dig!

 

Vores it-eksperter og forretningsspecialister er landets førende til at omsætte komplekse processer til enkle og effektive it-løsninger, der kan gøre livet lettere for dig, din nabo og alle andre danskere. Vi er inde i en rivende udvikling, hvor ambitionen er at udvide vores forretningsområder og blive ved med at nytænke løsninger, så vi kan bibeholde vores position som foregangsland for den digitaliserende udvikling.

 

Et af vores kernesystemer er KMD NEXUS, som er en tværfaglig platform til både regioner og kommunernes borgerforløb inden for sundhed, omsorg og socialområdet. Vi investerer betydelige udviklingsressourcer i denne platform over de næste år, hvorfor vi søger flere Implementeringskonsulenter med indgående kendskab til Socialområdet, der sammen med os kan gøre en stor forskel for vores kunder.

 

Om jobbet

 

Som Implementeringskonsulent i ”Sundhed og Social” vil du tilføre værdi til kundens forretning gennem brug af din viden, dine kompetencer, din erfaring samt dit metodemæssige rammeværk. Du vil primært arbejde med KMD Nexus med Socialt fokus, hvor du gennem workshops og afklaringer med kunden, står på mål for at KMD’s kunder opnår den bedste anvendelse af løsningen. Du får derfor muligheden for at oparbejde en ekspertviden på anvendelsen af KMD NEXUS på Socialområdet, hvilket giver et godt grundlag for at du med stor overbevisning kan rådgive omkring implementeringen af KMD Nexus og fungere som faglig sparringspartner for kunderne.

 

Afdelingen er en del af det strategiske forretningsområde ”Sundhed og Social”, som er med til at digitalisere Danmark ved at udvikle og implementere systemer målrettet social, omsorgs- og sundhedssektoren. Sammen sikrer vi at vores kunder i både kommuner og regioner får mest mulig værdi ud af deres it-løsninger. Vi er et team af erfarne konsulenter og projektledere, der alle motiveres af at gøre en forskel for vores kunder, der kører land og rige rundt hver uge for at hjælpe dem og som sætter faglighed i højsæde. Så hvis du har lyst til et miljø, hvor der er høj moral, store muligheder for læring og personlig udvikling, hvor du kan være med til at gøre en forskel for Danmark, så skal du skynde dig at søge.

 

Dine ansvarsområder vil være at:

  • Afvikle workshops og andre implementeringsaktiviteter efter vores definerede leverancemodel og -metode
  • Konfigurere systemet
  • Undervise systemadministratorer, superbrugere og slutbrugere
  • Sikre tæt dialog med kunde og projektledelsen for leverancen og videndeling med kollegaer
  • Være med til at videreudvikle vores Socialløsning sammen med vores produktkolleger
  • Indgå i leverancen af alle de nye services vi er ved at gå til markedet med

 

Om dig

 

Vi forestiller os, at du har et dybt kendskab til den socialfaglige sektor i kommunerne eller regionerne. Du har flere års erfaring med konsulentrollen, projektledelse og undervisning og du er vant til at kommunikere på alle niveauer hos vores kunder, lige fra slutbrugeren til IT chefen. Du har erfaring med at implementere IT systemer og hvis du kender KMD Nexus i forvejen er det en fordel.

 

Som person er du engageret, udadvendt og har en stor motivation i forhold til at fordybe dig i it-systemer og levere excellent service til kunderne Du trives med at være frontfigur og skulle løse komplekse problemstillinger og du forstår at planlægge dit arbejde under stor frihed og fleksibilitet. Dit høje drive får dig til lykkes og du trives i et miljø under konstant forandring. Endvidere er en af dine spidskompetencer at du kan kommunikere komplekse sammenhænge let og forståeligt.  

 

Love it_Live it

 

Det er ingen hemmelighed, at vi elsker it i KMD. Det skal bare ikke være teknik for teknikkens skyld. Vores løsninger skal give mening, skabe værdi og have betydning for brugerne – dig, din nabo og alle andre danskere. Hver fjerde dansker bruger dagligt vores løsninger, og det er vi stolte af. 

 

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte Director, Lise Ørtoft. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat – så hold dig ikke tilbage, hvis du mener, at det er dig!


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her