Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Automatiktekniker til PLC programmering

Har du lyst til at arbejde i en produktionsvirksomhed med egen udviklingsafdeling, hvor dine primære opgaver bliver automation og programmering af PLC styring? Så er vores nyoprettede stilling som Automatiktekniker måske den helt rette udfordring for dig. Du kan se frem til at blive en del af en spændende udvikling, hvor FK Distribution fokuserer på drift og vedligeholdelse af egne maskiner, samt nyudvikling af pakkeudstyr og software. 
 
Om jobbet  
FK Distribution søger en automatiktekniker eller lignende til en nyoprettet stilling. Du bliver tilknyttet vores logistikafdeling i Tilst, som er førende eksperter i Danmark på udvikling af pakkemaskiner og produktionsudstyr, og du vil i samarbejde med udviklingsafdelingen få ansvar for at videreudvikle vores produktionsudstyr, på vores fabrikker i Tilst og Taastrup. Du bliver en del af et team på 11 og kommer især til at arbejde med: 
  • Programmering af Siemens Simatic S7 PLC’er samt Siemens HMI. Vi anvender både Step 7 og TIA-portal. 
  • Løbende opdatering af vores hardware platform 
  • Integration af netværksteknologi 
  • EPLAN P8 
  • Udarbejdelse af dokumentation til maskinel. 
Vi tilbyder et selvstændigt og ansvarsfuldt job, med en god variation i de daglige opgaver og med mulighed for at dygtiggøre dig inden for programmering af PLC-styring. Du vil løbende blive stillet overfor nye udfordringer både fagligt og personligt. 
 
Om dig 
Jobbet er for dig, som arbejder selvstændigt og struktureret med fokus på effektive løsninger, og er et engageret og positivt menneske, der møder på arbejde med energi og godt humør. Vi forventer, at du: 
  • Har indgående erfaring med Simatic S7 PLC programmering. Kendskab til Profibus, Profinet og Siemens Servo er en fordel.  
  • Har et godt kendskab til frekvensomformere og komponenter inden for automation 
  • Er uddannet automatiktekniker eller lignenede.  
  • Er velformuleret på dansk i tale og på skrift  
  • Er en erfaren IT bruger med et solidt kendskab til Office pakken  
 
2-4 års erfaring fra en lignende stilling er en fordel, men den rette indstilling og motivation er det vigtigste for at få succes i jobbet. Er du nyuddannet og har mod på at tage ansvar for dit eget område, er du derfor også velkommen til at søge jobbet.  
 
FK Distribution er eksperter  
Og vi brænder for det, vi laver. Vi tilbyder en spændende nyoprettet stilling i en virksomhed i vækst. Du vil blive en del af et team af eksperter, der arbejder med drift og udvikling af produktionsudstyr. Du får trygge rammer til at udvikle din egen stilling, samt ledelsesopbakning til den fortsatte udvikling af dine faglige og personlige kompetencer. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med sundhedsforsikring og pensionsordning, som matcher dine kvalifikationer.   
 
Arbejdsstedet er i vores moderne kontormiljø i Tilst tæt på Aarhus. Vi sørger selvfølgelig for forplejning med en lækker frokost- og frugtordning, torsdagskage, kaffe ad libitum fra vores café, træningsfaciliteter i eget motionsrum samt diverse sociale arrangementer. Vil du lære mere om FK Distribution, så klik ind på vores hjemmeside fk.dk eller minetilbud.dk.  
 
Nysgerrig? 
Send en motiveret ansøgning sammen med dit CV i dag. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte supportchef Dan Larsen på e-mail: Dan@fk.dk eller på tlf. 2149 3548. Samtaler afholdes løbende og tiltrædelse er hurtigst muligt. 
 
FK Distribution formidler både digitale tilbud og fysiske tilbudsaviser til de danske forbrugere. Vi er midt i en rivende udvikling med at transformere os fra en klassisk distributionsvirksomhed til en avanceret medierådgiver. Vi er i gang med at skabe den ultimative digitale portal og markedsplads med aktuelle og målrettede tilbud til forbrugeren. Vi står blandt andet bag NejTak+ og minetilbud. FK Distribution er et datterselskab til North Media A/S.  


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her